Det danske vejr

Hvorfor får vi kølige somre og lune vintre? - Få nogle af svarene her

Artiklens øverste billede
Det er ikke alle skyer, der giver regn.

Vi kan sikkert godt blive enige om, at det danske klima er noget for sig, og at sommeren er for kort og med for lidt solskin. Men der er faktisk noget om, at vores klima er specielt. Det skyldes landets særlige beliggenhed, hvor kulde nordfra møder varme sydfra. Mod øst finder vi de tørre sibiriske stepper, og mod vest ligger Nordsøen og Atlanterhavet. Vandet omkring os opvarmes og afkøles langsomt, og det giver kølige somre, men til gengæld milde vintre. Masser af vind Vi har hverken tornadoer eller flodbølger, som man ser det andre steder i verden, men når vi kommer ud for vejrmæssige udfordringer, er det som oftest på grund af vind. Orkaner og snestorme kan få trafikken til at gå i stå og giver medierne stof til ekstraudsendelser. Men vinden kan også forårsage stormflod, der giver oversvømmelse over lavtliggende områder. Ved decemberorkanen i 1999 ville det være gået rigtig galt ved Vadehavet, hvis ikke man havde været så heldig, at tidspunktet for lavvande faldt sammen med det tidspunkt, hvor det stormede allerværst. Var stormen kulmineret bare få timer senere, hvor vandstanden var mere end en meter højere, ville det have givet langt alvorligere oversvømmelser. Vejrdata Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, holder øje med vejret, indsamler data og fortæller os flere gange dagligt, hvordan vejret er og vil blive. Interesserer man sig for vejret, kan man finde mange spændende oplysninger hos DMI. Siden 1874 har man dagligt målt temperaturen rundt omkring i landet. De regelmæssige målinger viser, at august er den varmeste måned og januar/februar de koldeste. Den højeste temperatur i januar måned er målt 10. januar 2005 i Sønderborg, nemlig 12,4 grad, og den højeste temperatur i august måned, 36,4 grad, blev målt 10. august 1975 i Holstebro. Den laveste temperatur i januar og i det hele taget, minus 31,2 grad, blev målt 8. januar 1982 i Thy, og den laveste temperatur i august måned, minus 2,0 grad, blev målt 29. august 1885 i Varde. Man kunne næsten tro, at termometret var gået i stykker. Stort set alle målinger af både de laveste og højeste temperaturer sker i Jylland. Det går også mest ud over jyderne, og især vestjyderne, når det regner. Der falder mest nedbør i Vestjylland og mindst ved kysterne omkring Storebælt. I gennemsnit falder der 712 mm nedbør årligt. Vejrudsigten De daglige vejrmeldinger blev hurtigt en del af Statsradiofonien, som Danmarks Radio hed i sin barndom i 1920'erne. I 1960 kunne vi så også se en rigtig meteorolog, da søndagsvejret blev et fast indslag i lørdag aftens Aktuelt, som svarede til TV-Avisen. Meteorologens vejrudsigt bygger på mange tusinde regelmæssige iagttagelser af vejret. Over hele kloden noterer man flere gange i døgnet oplysninger om vind, sigtbarhed, skyer, lufttryk, temperatur og vejret i al almindelighed. Oplysningerne sættes ind i en slags kode, som sendes videre til alle verdens meteorologiske institutter. I dag går det meget hurtigt at få omsat de mange oplysninger til et vejrkort, som suppleres med satellitbilleder, der viser skyer og temperaturer i atmosfæren. Det er så op til meteorologen at fortolke de mange oplysninger og bruge sin erfaring til at komme frem til, hvordan vejret vil blive i morgen og måske de kommende 4-5 døgn. Det er meget voveligt for en meteorolog at komme med forudsigelser, der rækker ud over dette tidsrum. Gamle varsler Mennesket har altid været afhængigt af vejret, både når man færdedes på havet, og når man dyrkede sin jord. Fra gammel tid har det givet anledning til mange talemåder om vejret. Der er som regel noget om snakken, i hvert fald når det drejer sig om vejret inden for de nærmeste dage. Det kan man læse mere om i meteorologen Jesper Theilgaards bog "50 vejrvarsler der måske virker" fra Gyldendal. Et af de meget kendte mundheld hedder "Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk". Det hænger sammen med, at fronter og lavtryk fra Atlanterhavet bevæger sig mod Danmark. Da jorden er rund, kan de forreste skyer af en front eller et lavtryk dukke op over horisonten kort før solnedgang, og når solen går ned, ligner skyerne den omtalte sæk. I løbet af natten bevæger skyerne sig ind over landet, og vi kan vågne op til regnvejr. "Når svalerne flyver lavt, er der udsigt til regn", hedder et andet mundheld. Svalerne flyver lavt, fordi de insekter, som de jagter, er ved jorden. Men når der er opadgående luftstrømme, tvinges insekter op i stor højde, og svalerne følger med. Når luften ikke strømmer opad, holder insekterne sig ved jorden. Luftstrømmene opstår ikke, når solen dækkes af et tyndt skydække, og dette tynde dække kan meget vel være forløberen for regn. Og sådan er der en meteorologisk forklaring på alt. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.