Orgelkoncert for Hvidovre Nords yngste borgere
På onsdag den 22. marts er er der atter orgelkoncert i den gamle stemningsfulde Hvidovre Kirke for Hvidovre Nords yngste. Koncerten er for børn fra 2 - 7 år fra Hvidovre Nords vuggestuer, børnehaver, børnehaveklasser, dagplejemødre og hjemmegående forældre. Den første koncert spilles for de mindste børn kl. 10.00-10.30. Den næste spilles for de større kl. 10.45-11.15. Programmet er små orgelstykker spillet af organist Lise Christensen Bjerno akkompagneret af cellist Birgitte Øland. Imellem musikstykkerne synger alle med på blandt andet "Hør den lille stær" og "Jeg ved en lærkerede". Børnene får en kort introduktion til orglet af organist Lise Christensen Bjerno. Orgelkoncerten er arrangeret af "Kultur på Tværs for børn i Hvidovre Nord", som er en gruppe bestående af repræsentanter fra Hvidovre Kirke, Vuggestuen Hvidovrevej 65, Holmegårdsskolen, Pensionistforeningen Nordlyset og Holmegård Bibliotek. Tilmelding til Holmegård Bibliotek tlf. 36 75 50 19.