Udstiller sin broholmer
ANJA TANDBERG HANSEN fra Bymuren udstiller sin hanhund, broholmeren "Dani", ved Dansk Kennel Klubs internationale sommershow, der begynder i morgen, torsdag den 27. juli, og slutter søndag den 30. juli. Alle dage i Brøndby Hallen. "Dani" er 7 år gammel og han er Anjas tredie broholmer. "Dani" har vundet klubmesterskab for broholmere fire gange og er dansk champion. Det vil sige, at han har fået prædikatet "særdeles lovende". Både "Dani" og Anja er klar til den store udfordring, som de lange dage på udstillingen godt kan udvikle sig til. De er nemlig begge netop hjemvendt fra ferie, - ja selvfølgelig på Bornholm, hvor "Dani" bl.a. fik slappet godt af, og også fik svømmet en del. Selve udstillingen er for alle racer. Der er tilmeldt 13.574 udstillingshunde.