Gamle biler ruster
Skifter man sin bil ud hvert tredje år, kan det ikke betale sig at bruge penge på ekstra rustbeskyttelse, skriver FDM's blad Motor. Man får ikke mere for bilen, når den skal sælges. Dog kan det være nemmere at sælge sin bil privat, hvis den har fået ekstra rustbeskyttelse. Motor har undersøgt rustbeskyttelsen i landets ti mest populære biler og er kommet frem til, at Skoda Fabia er den bedst beskyttede. (LNB)