Sikke en spiller !
Lovord til Patrik Jensen fra træner Michael Sander - glæder sig til opgøret mod B 93 hjemme på søndag
l FODBOLD: Efter kampen mod AB 70 var der kun lovord til Patrik Jensen fra træner Michael Sander. - En dejlig spiller med stort potentiale. Gode første berøringer og så en masse energi, kommenterede træner Michael Sander. - Det var et uhyre vigtigt mål, han fik scoret. Det lagde en lille dæmper på AB 70. Nu skal han bare føres stille og roligt frem, så bliver han rigtig god for klubben... - Hverken Ulf eller jeg var specielt glade for de to halvleges indledninger. Vi var ikke parate. Vi vidste, at kampen ville blive besværlig, da AB 70 har spillet mange tætte kampe og fået det første point mod B 93, så derfor måtte vi ikke give noget væk gratis. Vi havde aftalt et højt pres, som lykkedes i nogen grad. Vi fik organiseret og kæmpet os ud af vanskelighederne, men poleret og fint blev vort spil ikke... - På den anden side viste flere spillere, at de har løftet deres niveau. Kasper Gørsvig lavede vel næppe en fejl, og Mikail Anli var konstant en trussel. Alle arbejdede sten- hårdt, og det knækkede hjemmeholdet. - Det var vigtigt med en sejr her inden opgøret mod B 93 på søndag. Det er en kamp, som vi alle glæder os meget til. Jeg håber "publiken" vil komme og støtte os, for B 93 er et godt hold. Jesper Kristoffersen kommer ikke med, da han har fået konstateret mononukleose, som betyder, at han skal tage den med ro i en periode...eb