Nørlunds Jazztrio spiller op
Hvidovre Roklub har fået Nørlunds Jazztrio til at underholde i Hvidovre Havn. Det sker på plænen foran Hvidovre Roklub fra kl. 19.30 til 21.30 torsdag den 17. august. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke, ligesom grillen er tændt fra kl. 18. Gratis adgang. Underholdningen er blevet til i samarbejde med Hvidovre Kulturråd.