ÅBEN ØJNENE - OG SE LIDTPÅSANDHEDEN OGSÅ, ØMER!

Angreb er det bedste forsvar siger man, og sandheden er gerne ilde hørt. Jeg har et par ting, jeg gerne vil tilføje ang. mit interview, med Hvidovre Avis onsdag den 18. januar og svar på Ømer Kuscus indlæg den 25. januar. Ømers gisninger om den egentlige grund, den stigende procentdel af dansk/etnisk-fødte børn på Enghøjskolen, vil jeg på det kraftigste affeje! Det har intet med sagen at gøre, for så havde jeg jo nok taget mine børn ud fra Enghøjskolen, for mange år siden. Og min søn Emil havde nok ikke engang nået at starte på skolen, eftersom jeg har haft hans to ældre søskende gående der, i henholdsvis 9 og 10 år. Så jeg er derfor udmærket bekendt med tallet på procent-fordelingen! Jeg vil lade dig vide, Ømer: Det var ikke med glæde, jeg tog ham ud. Vi har på mange måder også haft gode og udbytterige stunder på skolen, og Emil holdt rent faktisk meget af sin klasse. Ømer, man skal ikke tro, antage eller formode! Jeg vil gerne slå helt fast, hvis nogen skulle være i tvivl, at jeg absolut ikke er racist på nogen måder! At det ikke er nogen løsning for integrationen af eniskfødte børn, bare at flytte mit barn når volden, terroren og afmægtigheden tager overhånd, er da sikkert rigtigt. Men for mig handlede det heller ikke lige nu om, hvad der var godt og rigtigt for andres børn, men bedst for mit eget! Forknyt dreng Jeg så en dreng, som blev mere og mere forknyt og indadvendt, en dreng som dagligt skulle være angst for at gå til og fra skole, samt ikke mindst skrækken for frikvartererne. Hver eneste dag skulle han tænke på, hvad sker der nu, hvor mange kommer der denne gang, skal jeg nu slås igen eller bare tie og lade mig finde i, hvad som helst. Min dreng var ved at få et alvorligt knæk, hvis han skulle have fortsat på Enghøj! Jeg har utallige gange klaget over problemerne til lærer og diverse inspektører - både på Emils vegne og hans brors, i årenes løb, og der er til stadighed ikke blev bedre at være, snarere tværtimod, og man har ikke kunnet garantere os, at det ville blive bedre inden for den nærmeste fremtid. Sidste løsning Da må jeg konstatere (for lige at bruge dine egne ord!) at Enghøjskolens ledelse åbenbart er for "svag" eller også evner de ikke at råbe politikerne op! Derfor var en skoleflytning den sidste løsning, for Emils akutte problem. Jeg havde bare fået nok af at tale til en lukket dør og slå i en død pude! Og kommer det til det, er vi alle nok mere eller mindre os selv og vores familie nærmest! Det problem handler jo heller ikke kun om min søn og hans tyranner. Men om at der er et kraftigt stigende problem blandt nogle dansk-etnisk fødte børn/unge på Enghøj! Og det problem ser man ikke kun på Enghøjskolen, men generelt ud over det ganske land. Totalt magtesløs Igennem de knapt 17 år jeg har boet i Avedøre Stationsby har jeg adskillige gange oplevet at føle mig totalt magtesløs p.g.a. at mine drenge er blevet masse-overfaldet og truet med tæsk, bål og brand. De har måtte finde sig i den omvendte racisme, lægge ører til div. ukvemsord om dem selv, deres mor og familie! Jeg har siddet til forsoningsmøde i Blæksprutten, haft anmeldt overgrebene til politiet, op til flere gange. Hos Blæksprutten fik jeg lidt den følelse af, at det mere var ophavsmanden til striden, det var synd for, end den forurettede. Hos politiet blev jeg den ene gang opfordret til selvtægt, næste gang der skete noget. De gad ikke en gang ulejlige sig med at opsøge de implicerede børns forældre. En anden gang afhørte de min søn i en time, så gerningsmændene var nået over alle bjerge. Vi blev ringet op en måneds tid efter af Rødovre Politi som kunne meddele mig, at man desværre ikke kunne komme videre i sagen og ikke havde mandskab og ressourcer nok, så det ville de ikke gøre mere ud af. Nej, det er da klart, at de ikke kunne komme videre. For de havde nemlig ikke gjort en snus for at finde ud af, hvem gerningsmændene var! Sådanne episoder kan jeg fortælle om i massevis og samtlige gange har det været etniskfødte børn, som sørgeligt men sandt var de implicerede. Så kom lige igen, Ømer, og sig, det ikke også er et politisk problem. Så vidt jeg ved, er det politikerne som laver reglerne og lovene! Og det er også dem, som bestemmer, hvor man skal skære ned! Bl.a. er politiet, skole og socialsektoren kedeligt nok nogle af de første steder, man kommer med sparekniven! Og det er da helt klart min overbevisning, at det netop er i et socialt belastet område som her, man har brug for de ekstra ressourcer! Et nødråb Så for at gøre opmærksom på det kolossale problem, som jeg oplever der er, gik jeg til Hvidovre Avis. I håb om der var nogle, der ville tage mit nødråb alvorligt! Denne kritik er ikke møntet alene på børn eller voksne af anden etnisk oprindelse end dansk. Men på den manglende danske, inkonsekvente, slappe og misforståede tolerance. Det er efter min mening på høje tid vi voksne - dansk som etnisk - får øjnene op og står sammen om at få løst det stigende problem i fællesskab. Så vi igen trygt, kan lade vores børn færdes uden for hjemmet! Det er jo forfærdeligt man ikke mere kan sige, der er noget galt i vores samfund, uden man straks skal bekriges og have stemplet i panden "RACIST"! Selvom du, Ømer, ikke selv har oplevet eller oplever hvor greelt problemet er, og at "vi alle er så glade" har jeg dog erfaret efter mit interview med Hvidovre Avis, at der er rigtig mange andre forældre i Stationsbyen, som har henvendt sig til mig med lignende problemer og sagt til mig: "Hvor er det dog flot, du tør stå frem og vi har også de problemer". Tak for det! Stem dørklokker, Ømer! Det er rigtig rart at vide, der også er andre, så man ikke pludselig går hen og tror, man er blevet helt idiot! Mange af dem har bare ikke modet til at stå frem, i frygt for repressalier for deres børn. Så måske skulle du, Ømer Kuscu, som er Stationsbyens lokalpolitiker, en tur rundt og stemme dørklokker, være lidt mere synlig i vores lokalsamfund. For så opdager du nok, at ikke alle er så glade og tilfredse med den nuværende udvikling! Derfor er mit bud på en bedre hverdag for vores børn: Kom ud af busken, tal højt om problemet, for hvem vil behandles som et råddent æg? Lad os få en saglig debat i gang på tværs af hinandens modersmål. Det er vores alles ansvar som forældre at opdrage vores børn til, hvad der er rigtigt og forkert! Lad os alle stå sammen om at løse problemerne med vores børn. Det er jo trods alt os, som skal bane vejen for deres fremtid. Det handler om gensidig respekt, vi skal jo alle sammen være her, til trods for forskellighed, tro og kultur. Til slut vil jeg lige tilføje, vi ikke må glemme, at vi jo alle ønsker den bedste fremtid for vores børn, dansk som etnisk! Kopi sendt til Hvidovre Kommunes Integrationsråd. Med venlig hilsen Kristine Lilja