Forårspremieren i Næstved aflyst
l FODBOLD : Selv om der var forår i luften i weekenden, besluttede man allerede i mandags at aflyse forårets premierekamp i 2. division mellem Næstved og Hvidovre. Det skete efter en besigtigelse af banen, hvor stadsgartneren og klubbens ledelse enedes om at banen ikke blev til at spille på søndag eftermiddag. Det skyldes at der stadig er frost i jorden, så vandet ikke kan komme væk. Der er ikke fastlagt et nyt tidspunkt.