Holdningsændring eller hvad?

l Om der er tale om en holdningsændring eller bare temmelig divergerende udmeldinger, skal vi lade være usagt. Men flere har bemærket de kommentarer Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomitè har haft til Danmarks Civile Hundeførerforenings virke på Vestvoldsområdet. I et læserbrev af den 17. maj 2006 i Hvidovre Avis, skrevet af Lene Kjøller, lokalkomitéfmd. Danmarks Naturfredningsforen. udtrykkes således: "DN har intet imod, at Danmarks Civile Hundeklub fortsætter sin klubvirksomhed som hidtil, selvfølgelig ikke! Men vi har meget imod, at en mulig fejl i sagsbehandlingen får virkning som en ophævet fredning, så vi gør indsigelse af principielle grunde...". Hvidovre Avis er efterfølgende kommet i besiddelse af et dokument skrevet 1. maj 2006 af samme Lene Kjøller. Dokumentet er klagen til Naturfredningsnævnet over Fredningsnævnets dispensation til DCH for modernisering af klubbens faciliteter. Af dokumentet side 2 fremgår det, "Når DCH nu ikke kan få tilgodeset sit lokalebehov på nuværende betingelser, er tiden kommet til at flytte fra Vestvoldsområdet med dispensationens udløb, som oprindelig var ønsket". Disse udtalelser synes at være direkte modsigende, og det virker mærkeligt - at DN "selvfølgelig ikke" har noget imod, at DCH fortsætter sin klubvirksomhed - efter belysningen af problemet i Hvidovre Avis. De rydder jo op! Derudover kan det virke mærkeligt på folk, som færdes langs Vestvolden, at dette fortidsminde skulle være så "fredet". Fredet for hvad? Oprydning! På voldens bredder, skråninger, mellem buske og træer ligger henkastet affald, spredt over det hele. Det kan være man i DN skulle tage fat om tilstanden af de fredede grunde, istedet for at se fredning som skrivebordsarbejde. DCH gør et kæmpemæssigt arbejde ved at sørge for, at det stykke af volden, som de benytter, ikke ender som losseplads. De fjerner tilmed hundenes naturlige efterladenskaber. Men det må de heller ikke, for det er vel meget unaturligt? Det fremgår også af lokalkomitéformandens udtalelser, at DN gør indsigelse af " principielle grunde". Dette statement kommer som en meteor i brystet på naturelskerne fra DCH. Medlemmerne i klubben øser hjerteblod i foreningsarbejdet for en hundeklub, som har eksisteret på dette område i over 55 år. Der er tale om mennesker, som flere gange om ugen træner deres hunde i forening med den skønne natur. De rydder op for egen regning efter skovsvin, som efterlader alle former for emballage på det fredede fortidsminde. Lene Kjøller udtrykker også i klagen af 1. maj, i forbindelse med en ophørt dispensation til DCH: "Herved vil Vestvoldsanlægget fremstå mere autentisk og den kulturhistoriske oplevelse af volden og glaciet vil blive bestyrket". Autentisk? Ret skal være ret! Græsslåningen af træningsbanerne er ikke just naturligt. Men naturmennesket, som besøger denne oase i København, finder det absolut heller ikke som en nydelse, at se dette kulturhistoriske område blive skæmmet af dåser, kakaokartoner og plastikposer. Disse elementer er ikke med til, at forbedre de landskabelige og biologiske værdier, som DN efterlyser. Det kan være, at man skal revurdere de "principielle grunde" og overveje hvilken løsning, der bedst tjener fortidsmindet. Indtil videre er der slået et slag for bureaukratiet, ikke for naturen, som vi egentlig burde værne om.bak