Folkepensionist vandt over Hvidovre Kommune

l Thyge Lauritsen har nu fået medhold ved Statsamtet i den helt vanvittige strid om 2 måneders folkepension, som Hvidovre Kommune ikke ville udbetale ham, fordi Hvidovre Kommunes socialforvaltning ikke havde "fået ansøgningen rettidigt". Sagen var flere gange oppe i kommunalbestyrelsen, hvor ledende socialdemokrater først "lovede at hjælpe", og senere sprang fra dette løfte, og efterfølgende blev kritiseret skarpt af bl.a. Arne Bech fra Hvidovrelisten og Pernille Falcon fra liste T. Hård og sej kamp Forhistorien til denne farceagtige sag er den, at en af Socialforvaltningens "pensionsrådgivere", Erik Skovby Nielsen , i december sidste år nægtede at udbetale Thyge Lauritsens to første måneders folkepension, svarende til ca. 10.000 kr., fordi ansøgningen på grund af uheldige omstændigheder ikke var rettidigt fremsendt. Denne afgørelse fandt Thyge Lauritsen meget urimelig og protesterede. Men først efter en hård og sej kamp mod Socialforvaltningen og det socialdemokratiske flertal i kommunalbestyrelsen fik han en retfærdig afgørelse i Statsamtet. Mangelfuld vejledning Ifølge Pensionsloven skal Socialforvaltningen yde kommende folkepensionister vejledning om, at de skal søge folkepension. Socialforvaltningens procedure i forbindelse med denne vejledning var imidlertid så mangelfuld, så forvaltningen hverken kunne eller ville finde ud af, om et udsendt ansøgningsskema til Thyge Lauritsen kom retur. Og ansøgningsskemaet kom ikke retur - det var gået tabt i posten - og Thyge Lauritsen anede ikke, at man skulle søge om folkepension. Fejlen blev først opdaget, da den første udbetaling skulle finde sted. Men da nægtede "pensions-rådgiveren", bakket op af socialdirektør Kirsten Breindal , at udbetale Thyge Lauritsens de 10.000 kr. - Hvis han var utilfreds kunne han blot klage til Statsamtet, lød beskeden fra kommunen. Takkede, men ville ikke betale I det allerførste brev, Thyge Lauritsen sendte til forvaltningen, påpegede han, at forvaltningens procedure i forbindelse med de nye folkepensionister var mangelfuld. Han foreslog efterfølgende en forbedring og socialdirektør Kirsten Breindal takkede for forslaget, som blev indført pr. 1. marts 2006. Men uanset dette fastholdt Kirsten Breindal , at den hidtidige procedure havde været god nok, så hun nægtede fortsat at udbetale de 10.000 kr. til Thyge Lauritsen. "Pensionistfælden" op i byrådet På kommunalbestyrelsens møde i januar i år gjorde Thyge Lauritsen i spørgetiden opmærksom på, at han var blevet fanget i Socialforvaltningens "folkepensionistfælde", som han kaldte den mangelfulde procedure. Samtlige ordførere, med socialudvalgsformand Helle Adelborg og borgmester Britta Christensen i spidsen, lovede, at de ville "hjælpe alt det de kunne". Men da sagen i løbet af foråret var blevet drøftet nærmere i den socialdemokratiske gruppe, vendte gruppen 180 grader. De to toppolitikere og med dem hele gruppen, ville overhovedet ikke hjælpe. Utrættelig indsats af Arne Bech På byrådsmøderne i februar, marts og april stillede Arne Bech (H), og med ham andre oppositions-politikere, spørgsmål til "folkepensionssagen". Det generede åbenbart borgmester Britta Christensen så meget, så hun ved KB-mødet i april blev så vred på Arne Bech , så hun truede med fremover at aflyse punktet "Eventuelt" på Byrådets dagsorden. Men Arne Bechs vedholdende interesse for folkepensionisten bar frugt. Det kom frem, at forvaltningen havde udarbejdet i alt fire notater/mødeark om sagen, hvoraf flere blev betegnet som "fortrolige". - Siden fik jeg udleveret disse dokumenter, - takket være loven om aktindsigt, men dog først efter en del tovtrækkeri med forvaltningen, fortæller Thyge Lauritsen. - Ved ankesagen i Statsamtet indgik notaterne derefter som en del af det bevismateriale, der fældede Socialforvaltningen. Forvaltningen skulle ikke desavoueres - Hvordan kunne det komme så vidt i en så beskeden sag? - For mig er der ingen tvivl om, at Socialforvaltningen for en hver pris ikke skulle desavoueres Borgmester Britta Christensen antydede jo allerede på KB-mødet i februar at hun ville springe fra sit løfte om at "hjælpe alt det hun kunne". Og hun fjernede sig yderligere fra sit løfte ved på KB-mødet i marts at sige, "at kompetencen ligger i Socialudvalget". Men hun manglede den endelige begrundelse. Men så skaffede socialudvalgsformand Helle Adelborg sig selv og borgmesteren et alibi for at springe fra løftet om at "hjælpe": Helle Adelborg indkaldte til et ekstraordinært, lukket socialudvalgsmøde den 25. april, hvor det eneste punkt på dagsordenen var folkepensionssagen. Til mødet havde ældre- og handicapchef Anne Moebius så udarbejdet et fortroligt mødeark, hvori hun opremsede nogle hypotetiske vurderinger af, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis udvalget ikke godkendte forvaltningens afgørelse. Men det socialdemokratiske flertal godkendte naturligvis afgørelsen, medens liste H, T og O stemte imod. Borgmesteren og socialudvalgsformanden kunne så med god samvittighed løbe fra deres løfter til folkepensionisten, idet det var Socialudvalgets afgørelse , at der ikke skulle "hjælpes". Og samtidig undgik man, at socialforvaltningen blev desavoueret, selv om det var på bekostning af folkepensionisten, som skulle bøde med 10.000 kr. Tabte sagen, - selvfølgelig! I begyndelsen af juni havde Thyge Lauritsen så fået samlet det sidste bevismateriale sammen og sendt hele sagen til Statsamtet. Det blev alt i alt en pakke på omkring hundrede sider. Der var 37 breve og e-mails til Hvidovre kommune og 28 breve fra kommunen. Desuden var der referater, notater, udskrifter og båndoptagelser fra fire KB-møder samt 4 artikler fra Hvidovre Avis. I løbet af sommerferien fik Thyge Lauritsen så den glædelige afgørelsen fra Statsamtet: "De er berettiget til folkepension fra den 1.november 2005". Forvaltningen afgørelse var blevet underkendt. Først to uger senere sendte forvaltningen et brev om, at folkepensionen ville være til rådighed ultimo august 2006, seks uger efter at kommunen modtog afgørelsen fra Statsamtet og 8 - 9 måneder efter, at folkepensionen skulle have været udbetalt. Brevet indeholdt hverken undskyldning eller beklagelse over det skete, skønt kommunen havde påført en uskyldig folkepensionist en hård fysisk og psykisk belastning gennem adskillige måneder. Skrankepaveri - Denne langvarige sag har taget al min tid gennem vinteren og foråret, fortæller Thyge Lauritsen, - og jeg skal ikke lægge skjul på, at det har været ganske opslidende både for mig og min familie. Det er helt ufatteligt, at Socialforvaltningen i en kommune, der helt domineres af socialdemokrater, behandler en folkepensionist på den måde. "Pensionsrådgiver" Erik Skovby Nielsen burde fra starten have erkendt, at han ikke var ufejlbarlig, men godt kunne lære lidt af en borger, selv om denne var blevet folkepensionist. Efterfølgende burde lederen af Pensionsområdet, Marianne Jerne eller ældre- og handicapchef Anne Moebius eller socialdirektør Kirsten Breindal have skredet ind, da de blev inddraget i sagen. - Men alle tre chefer fastholdt altså den underordnede medarbejders handlemåde og demonstrerede dermed, at de også følte sig ufejlbarlige. - Ja, og for mig at se er det skrankepaveri af værste skuffe. Vi ser her hele hierarkiet af skrankepaver i Socialforvaltningen udstillet. Vi ser, hvordan de alle betjener sig af Janteloven , - den med, at "Du skal ikke bilde dig ind, at Du er noget". Og det socialdemokratiske flertal sørger til slut for, i snævert samarbejde med Socialforvaltningens chefer, at alle i denne sag er fejlfrie – undtaget folkepensionisten! (Iflg. Politikens nudansk ordbog betyder "skrankepave" en overlegen person, som er ansat på et offentligt kontor", red.). - Men disse skrankepaver kan jo ikke fungere uden de har støtte fra den politiske top ? - Nej, men den støtte får de også. Som jeg ser det, så er der et meget tæt forhold mellem socialudvalgsformanden og socialdirektør Kirsten Breindal. Så fru Adelborg desavouerer selvfølgelig ikke en beslutning socialdirektøren har taget, - når det bare drejer sig om folkepension. Og på samme måde går det ned gennem hierarkiet. Alle medarbejdere skal have lov til at udøve deres magt, hver på deres niveau. Det skaber en god korpsånd Og i den sidste ende er det vigtigt for den politiske top. Så har de føjelig socialforvaltning. - Men det det er da besynderligt, at Britta Christensen og Helle Adelborg vender 180 grader rundt, efter at de i byrådssalen i januar havde lovet at hjælpe dig "alt det de kunne"? - Ja det kan du godt have ret i. Men husk på, at KB-møderne udsendes i Nærradioen - derfor vil politikerne gerne være flinke og imødekommende, når de er i fokus. Og så kom mit spørgsmål nok lidt bag på dem, siger Lauritsen. - Men da min sag så blev drøftet nærmere i partitoppen og med Socialforvaltningens chefer, så fik piben en helt anden lyd. Thyge Lauritsen oplyser i øvrigt, at kommunen ikke har udgifter til folkepension. Staten refunderer folkepensionen 100 %, og Socialforvaltningen skal blot administrere udbetalingen. Men lønudgifterne til politikere og embedsmænd på grund af denne langvarige helt tåbelige sag skal afholdes af kommunens skatteborgere, og det bliver ganske givet til et beløb, der mange gange overstiger de 10.000 kr. mads-