Stjal taske på knallert
To drenge på en knallert stjal i tirsdags kl. 19.00 en rygsæk fra en cykelkurv, der sad bag på en 33 årig kvindes cykel. Knallerten kørte med høj fart op bag ved cyklisten, som bagefter hverken kunne beskrive tyvene eller knallerten. Tyvene flygtede ad Landlystvej. Kort efter blev cyklisten ringet op på sin mobiltelefon af en mand, der havde fundet kvindens taske i Vigerslevparken på den østlige side af åen. I tasken manglede en brun læderpung og kvindens nøgler.