NY BUTIKSCHEF
I Frihedens Butikscenter er salgsassistent Nanna Petersen netop blevet udnævnt til butikschef i smykkeforretningen, der nu hedder Juveler Jonsén Eftf. Udnævnelsen er sket i forbindelse med, at smykkeforretningen er blevet købt af guldsmed Bent Vinter, der også ejer Jonsén Eftf.-forretningen i Birkerød. Navnet "Jonsén" henviser til den i urmager- og juvelérkredse højt respekterede fagmand, der grundlagde sin forretning på Strøget i 1897.