KONSTITUERET SKOLEINSPEKTØR
Viceskoleinspektør Lone Lund konstitueres i stillingen som skoleinspektør ved Holmegårdsskolen, når Niels F. Bredager med udgangen af januar måned forlader skolen for at overtage ledelsen af Enghøjskolen. Kommunen har endnu ikke fastlagt en tidstermin for besættelsen af lederjobbet på Holmegårdsskolen.