En særlig herlig dag
Folk & Fæ Festivalen i Vigerslevparken blev endnu en gang en stor succes
Det var endnu engang en stor succes da Folk & Fæ Festivalens 15 års jubilæum blev afviklet i lørdags. Flere end 2.500 deltagere besøgte pladsen oplyser arrangørerne bag festivalen, som er en af de største kulturbegivenheder i Hvidovre. Cirkus Bella Donna optrådte med den tamme gris, et Vietnamnesisk vildsvin som med sin tryne fik pløjet græs arealet op, en ægte klovn som fik børnenes fulde opmærksomhed og som via bugtaling og trylleri fik tryllebundet sit publikum. Hvidovre Musikskole optrådte med 4 bands alle børn der har gået på den succesfulde musikskole i Hvidovre som hvert år finder nye talenter i de musiske rækker af unge mennesker i Hvidovre, Christel SØS Thomsen har hvert år sørget for, at det var muligt for Musikskolen at deltage, hvilket arrangørerne giver en stor tak for det. Hvidovre Gymnastikforening af 1937 lavede springgymnastik og mange af de, der så på, ønskede bare at de kunne det samme. Så det er bare med at komme igang. I anledning af 15 års jubilæet overrakte Folk og fæ-festivalen en vin-kurv til Erling Groth, på vegne af de oprindelige initiativtagere fra 1991. Han sagde, at festivalen længe har været en af Hvidovres største private kulturbegivenheder, hvor børnene altid har været i centrum. Det er en manifestation, som hvert år minder os om, at Risbjergkvarteret er under forvandling. At der efterhånden er langt mere mellem beboerne end de ligusterhække, som adskiller parcellerne. - De folk, vi skal sige tak til i dag, er selvfølgelig dem, som har holdt fast og taget det store praktiske slæb med festivalen gennem alle 15 år, sluttede Erling Groth. Et jazz band sluttede dagen af med jazz af høj klasse, desværre blev det regnvejr, og folk måtte pakke sig sammen i det opstillede to-mastede cirkustelt, som var sat op til formålet. - Vi vil godt takke alle frivillige, som hjalp på dagen, og som gjorde det muligt at få festivalen på benene, og til alle som besøgte pladsen, slutter arrangørerne, der håber på et glædeligt gensyn til næste år den 25. august kl. 12.00 til 20.00.