En rigtig Vinter-mini

Toyota Aygo er ikke en, men tre biler. Bortset fra det udvendige design, navnet, en prisforskel på få kroner og især garantiforhold er Aygo identisk med Citroën C1 og Peugeot 107, og den 3-cylindrede benzinmotor i de tre biler er en ny Toyota-motor, mens PSA står for den kommende dieselmotor. Sammenblandingen af Toyota, Citroën og Peugeot er både usædvanlig og enestående, og de tre bilmærker går igen næsten hele vejen. Undervognen er nøjagtigt den samme, det samme gælder for bilens kabine, og de tre biler bygges på en helt ny, fælles fabrik i Tjekkiet. Toyota har et lille forspring i forhold til Citroën og Peugeot, men når alle tre biler er synlige i gadebilledet, er der kun designet til forskel. For alle tre bilmærker gælder det, at man har fået en ny mini i stalden, og hvis man ikke går op i design, er den helt store forskel på Aygo og de to søstre den garanti der følger med i købet. For første gang i historien kan danske bilkøberne vælge mellem tre teknisk identiske biler med vidt forskellig garanti. Citroën og Peugeot stopper ved to års garanti, mens Toyota giver tre år og 100.000 km, og det udløser et ganske stor plus til Toyota. Ægte mini Betegnelsen mini er meget dækkende for den nye Aygo. Der er tale om en ægte bybil med begrænset plads. Det går nogenlunde på forsæderne, mens bagsædet er mest egnet til en barnestol. Forsædernes størrelse er minimeret for at give mest mulig plads i bilen. Der er for lidt støtte i sæderne, og det mærker man på længere stræk. Bagagepladsen er også begrænset. I praksis vil de fleste køre Aygo med bagsædets ryglæn foldet frem for at give mere bagageplads, og sammenlignet med konkurrenterne er Aygo lige det mindste, især hvis man også skæver til bilens pris, som ikke må blive højere, hvis bilen skal have dansk succes. Det kan også lyde besynderligt at anbefale en 5-dørs udgave af en mini, men hvis bilen skal have lidt funktion, og man skal have en chance for at udnytte bagsædet, er 5-dørs modellen det eneste rigtige valg. En for alle Fælles for de tre biler er foruden størrelsen også bilernes køremåde. Vi lægger ud med den nye 1-liters 3-cylindret motor. Tre cylindre til en motor har aldrig fået ros i disse spalter, og det sker heller ikke i dette tilfælde. Det positive er, at man ikke skal "pumpe" denne 3-cylindrede motor op i omdrejninger, før den arbejder, men motorlyden er hård og lidt påtrængende. Den er i nogenlunde balance, og det mest positive, man kan sige er, at den kører langt på literen. Faktisk ganske langt. De næsten 22 kilometer på literen i de officielle tal er ganske tæt på virkeligheden, og selv om man presser den lille Aygo på motorvejen, nipper den stadig til benzinen. Undervognen er enkel og fast. Mange vil nok mene, at undervognen er lovlig hård. Komforten i det daglige er ikke speciel høj, og huller og bump slår tydeligt igennem til kabinen. Styringen er ganske let og præcis. Den elektriske servo er godt afstemt til bilen, men inden i bilen finder man også nogle detaljer, som tydeligt stammer fra Frankrig eller måske snarere Citroën. Med Aygo har Toyota fået en bil med en enkelt visker, som desværre er parkeret i højre side af forruden. Det sidste vand fra viskeren løber hele tiden op i førerens synsfelt, så viskeren skal køre igen. Det ville have være rart, hvis Toyota havde lagt viskeren i venstre side. Om aftenen er vi ikke begejstrede for belysningen af varme- og ventilationssystemet. Bunden af instrumentpanelet er hvid plast, og med lys bag den dominerende plast giver det et alt for billigt indtryk af bilen. Vi vil ikke lægge skjul på, at bilens størrelse kombineret med bilens pris er det kritiske punkt. De tre bilmærker kæmper en hård kamp om få kroner, men i samme og lavere prisklasser finder man biler, der kan i hvert fald det samme og i nogle tilfælde mere og bedre. Hvis Toyota havde holdt fast i den gamle 4-cylindrede 1-liters motor fra Yaris, kunne vores holdning måske være formildet en anelse. (LNB)