Bag om Skoda
I begyndelsen producerede Skoda trædecykler. Senere gik man over til motorcykler, og endelig blev det biler. Undervejs har man også produceret værktøjsmaskiner, våben og endog sporvogne. Logoet forestiller en flyvende pil med en vinge, der skal symbolisere fremskridtet. Vingens øje står for menneskelig vision, foretagsomhed og præcision. Skoda har i en periode været skydeskive for utallige vittigheder, som f.eks. hvor kører en Skoda stærkest? Svaret lyder: På samlebåndet.