Der er isglat - pas på!

Det Danske Haveselskab anbefaler, at "glat føre" i haver forebygges med kost, sneskraber og grus, fordi tøsalt er gift for planter og jord. Gruset skal være tørt, således at det ikke fryser. Hvis tøsalt alligevel bruges, skal det doceres rigtigt med ca. 15 gram pr kvadratmeter pr behandling. Lumsk og usynlig Det danske vintervejr er lunefuldt og med temperaturer, der svinger omkring frysepunktet, fortæller havearkitekt Jens Andersen fra Det Danske Haveselskab. Det er især lumsk, når termometret uden for vinduet viser tøvejr og det alligevel er glat. Det sker for eksempel, når underafkølet regn rammer sten og fliser. Det sker også, når det klarer op efter regn. Skyerne holder på varmen som en dyne. Når den trækkes af, så udstråler alle legemer varme til verdensrummet. Udstrålingen er så markant at sten, fliser og asfalt afkøles og vand på overfalden hurtigt fryser til is. Salt skader planter Vinteren er over os og spørgsmålet er, om man skal bruge salt eller grus. Grus uden salt er bedst. Det skader ikke planter og kan genbruges til for eksempel udjævning af huller i græsplænen. Salt derimod skader både planter og jord og udvaskes til dybere jordlag. Derfor skal det bruges med omtanke, hvis det bruges. Tøsalt indeholder, som køkkensalt, ca. 99 % natriumklorid. Klorid i store mængder er giftigt for planter og natrium ødelægger jordstrukturen. Hvis valget alligevel falder på salt, skal den rigtige mængde bruges. Det er ca. 15 gram salt pr. kvadratmeter pr. behandling. Kræver øvelse at bruge tøsalt rigtig t Haveselskabet kan foreslå 2 små øvelser, hvis man vil bruge tøsalt. Øvelse 1 . Vej 15 gram tøsalt på køkken- eller brevvægten. Tag derefter et stykke kridt og tegn et kvadrat på 1 gange 1 meter (1 m2). Strø saltet som salt på en fedtemad. Øvelse 2. Opmål fliseareal som skal behandles og beregn den mængde salt som skal bruges, når udgangspunktet er 15 gram salt pr. kvadratmeter pr. behandling. Brug grus Når valget er glatførebekæmpelse med grus skal gruset holdes tørt f.eks. i et udhus, så det ikke fryser. Endvidere skal man udruste sig med en stiv kost. Desuden bør man ruste sig til evt. snefald ved at investere i en god sneskraber og en formandsskovl som har skovlblad i dobbelt størrelse. Det er god motion at skovle sne. Man skal blot arbejde i et fornuftigt tempo og kende sine begrænsninger. Jordvarme Med udsigt til glat føre, har belægningens beskaffenhed også betydning. For eksempel er betonfliser optøet, når belægninger af træ er isglatte. Forklaringen ligger i materialernes isolerende evne og jordvarme. Med kontakt til jorden sendes varme opad. Men, fordi træ isolerer, så fryser vandet på overfalden. Derfor er sammenblanding af materialer med forskellige egenskaber uheldig. Temperatursvingninger er størst på overfalden og aftager med dybden. I to meters dybde er jordtemperaturen praktisk taget konstant 8 grader C hele året. Temperaturen falder gradvist i 10 cm dybde og måles den 15. december 2005 til ca. 5 grader C. Derimod falder temperaturen hurtigt i overfalden som fryser til is. Farligst er det, når belægninger svæver over jorden og derfor ikke tilføres jordvarme. Frosne pytter Fald eller en svag hældning på overfalden handler også om belægningers beskaffenhed. Faldet skal være på mindst 1,2 cm pr. løbende meter. Den fornuftige begrundelse for fald på gangarealer er, at vandpytter ikke opstår. Det er ikke så vigtigt om sommeren og måske ligefrem til megen moro for børn. Men, om vinteren er frosne vandpytter livsfarlige. I særdeleshed på dage med et tyndt lag sne, så man ikke har chance for at kende forskel på fliser og spejlglatte pytter.