Politimesteren siger farvel
Efter mere end 22 års virke i Hvidovre-Rødovre politikreds siger politimester Herman Langlouis nu farvel ved en reception på tirsdag den 19. december. Det sker fra kl. 13.00 til 15.00 på Rødovregård (Loen), Kirkesvinget 1. Siden 1960 har Hvidovre/Rødovre haft egen politikreds, men stillingen som politimester i Hvidovre nedlægges med udgangen af 2006, som et led i den omdiskuterede politireform. Herman Langlouis, der i årene fra 1991 til 1997 var formand for Politimesterforeningen i Danmark, var inden tiltrædelsen i Hvidovre, tilknyttet Rigspolitichefens afdeling. Politimesteren var i sidste uge i afskedsaudiens hos Dronning Margrethe på Christiansborg, og i indbydelsen til tirsdagens reception skriver han bl.a.: "Lad det blive en glad dag, hvor et stænk af vemodighed over politikredsens skæbne kan blande sig med tilbageblikket over 35 pragtfulde år i Dronningens tjeneste. Ingen taler - tak"... m-