Dødstrusler modtages over anonyme sms-beskeder

Mange børn lever i en hverdag, hvor mobning er en stor del. 8.000 af disse børn og unge ringede sidste år til Børnetelefonen for anonymt at fortælle om deres problemer og glæder. Mobning i Danmark har i disse tider nået en helt ny dimension, da mobiltelefon og internet har gjort det nemmere for mobbere at sende dødstrusler og offentligt udlevere deres ofre via billeder og trusler. Tidligere havde de mobbede børn et "fristed" hjemme, til sport og til andre aktiviteter uden for skolen, men de kan nu plages døgnet rundt. Derfor tager Børns Vilkårs skoletjeneste ud og diskuterer problemet med alle klassetrin på skoler rundt i landet - i torsdags var de på Gungehusskolen. - Mobning bliver tit blandet sammen med drillerier og konflikter. Der er forskellige grader af alle 3, men drillerier er noget tilfældigt, spontant, noget som ikke er rettet mod en bestemt person. For at en konflikt opstår, skal man være to. Mobning er, modsat drillerier, et systematisk pres der jævnligt over en længere periode bliver rettet af en gruppe mod en enkelt person, fortalte Lea Spenceley fra Børns Vilkår. Den følelsesmæssige gråzone Når mobning foregår over mobiltelefon eller internet, befinder både mobberen og offeret sig i en følelsesmæssig gråzone. Her er det svært at tolke beskederne, da læseren hverken kan aflæse ansigtsudtryk eller tonen i beskeden (f.eks. ironi). Der opstår ofte, også blandt venner, misforståelser. Denne upersonlige kontakt gør det lettere for mobberen at sende eksempelvis dødstrusler. - Mange af de børn, der bliver mobbet via anonyme sms-beskeder, bliver angste. Nogle børn bliver endda også paranoide af den konstante tvivlen på, hvem det er der sender beskederne, siger Lea Spenceley. Gennem hele foredraget kom Lea Spenceley med eksempler, der rystede og forargede de lyttende elever. Et eksempel hun gav var: "En dreng der gennem længere tid var blevet mobbet i sin klasse, besluttede til sidst, at han ville skifte skole. Han ville starte på en frisk. Elever fra drengens gamle klasse oprettede på nettet en side om ham, hvor de skrev alle de onde historier, de kunne om ham, og så satte de et billede af ham ind. Da drengen så skulle starte i den nye klasse, havde alle de nye kammerater været inde på siden og læst om ham. Han fik ikke den nye start, han havde håbet på!". Andre eksempler omhandlede nøgenbilleder, der blev sendt rundt til forskellige elever i klassen. Politik på skolen Gungehusskolens politik om mobiltelefoner er klar. Telefonerne må ikke være tændt eller ligge fremme på bordene i timerne, men hvad telefonerne bruges til i frikvarterene, som eksempelvis at tage billeder af hinanden, mener skolen ikke, de skal blande sig i. - Tænk jer om før I sender en besked! Overvej konsekvenserne og tænk på modtagerens følelser!, lød beskeden. Og Lea Spenceley sluttede: - Kulturen i en klasse afgør, om mobning er i orden. Hvis bare 2 eller 3 elever gør en indsats ved at vise den mobbede, at han/hun er noget værd, og at mobning ikke er i orden, kan personens selvtillid og selvværd reddes. Det er sværere at mobbe 2 eller 3, end det er at mobbe 1! Erhvervspraktikant Mie Blichert-Hansen