Skal Hvidovre genrejses som en idrætskommune?

Spørgsmålet foranlediger umiddelbart èn til at tænke på en kommune, der engang havde et blomstrende idrætsliv, som i dag er afblomstret. Er det tilfældet med Hvidovre Kommune i dag? Mit svar er nej, når jeg fra min post som formand for Kultur- og Fritidsudvalget kigger ud over byen. Tværtimod. Vi har i Hvidovre et rigt foreningsliv med omkring 50 idrætsforeninger, der på hver deres måde beriger byens borgere med et utal af idrætstilbud: Fodbold, håndbold, badminton, ishockey, svømning, gymnastik, boksning, curling, skydning, skøjteløb, floorball, tennis, bordtennis, volleyball, sejlsport o.s.v. Listen er ikke udtømmende men tegner, med et bredt penselstrøg, et billede af bredden af idrætstilbudene i Hvidovre Kommune. At foreningerne ikke har helt urimelige kår for at dyrke de forskellige idrætsgrene vidner kommunens budget på området om. I 2004 udarbejdede Skole- og Kulturforvaltningen en analyse af tilskud til frivillige foreninger i 18 kommuner i Hovedstadsområdet. Her lå Hvidovre Kommune nr. 4 i gennemsnitligt tilskud pr. medlem med 580 kr. og et samlet tilskud til foreningerne på 4.432.825 kr. Derudover er der mellem Hvidovre Kommune og en række idrætsforeninger indgået både sponsoraftaler og reklameaftaler, der hver på deres måde er med til at understøtte det store arbejde, der forgår i foreningerne. Til at understøtte de mange foreninger, råder vi over en række fysiske rammer: Hvidovre Stadion, Frihedens Idrætscenter, Avedøre Idrætscenter og Avedøre Stadion for bare at nævne de største. Vi er altså en idrætskommune og har således ingen grund til at genrejse os. Vi er, hvor vi skal være. I hvert fald, når det gælder breddeidrætten. Nej, spørgsmålet er snarere tænkt som et indspark til en diskussion om, hvordan vi i Hvidovre bliver bedre på eliteplan, så kommunen udadtil - og indadtil - igen kan betegnes som en stor sportsby. Og svaret på spørgsmålet er, som jeg ser det, et svar, der rører ved de allerdybeste følelser i foreningslivet. Som jeg ser udviklingsmulighederne er de utvetydig, hvis vi skal have Hvidovre tilbage på idrætslandkortet. Lad mig f.eks. tage fodboldklubberne. De må samles og tale sammen om fremtiden. Emner for disse snakke kan være fusionering, anlæggenes og de 33 baners beskaffenhed og standard, realiseringen af talentudvikling på tværs af foreningsskel eller hvordan fremtidens bestyrelsesarbejde løftes o.s.v. Her er kun nævnt fodbolden, men jeg tror, det er en overvejelse, der er værd at gøre sig i flere andre idrætsgrene. Mange af ovennævnte idrætsgrene er holdsport. Også uden for banen. Måske tiden er inde til at skæve lidt mere til holdet Hvidovre . Som formand for Kultur- og Fritidsafdelingen er jeg rede til at fløjte første halvleg i gang ved at foreslå en inspirations- og udviklingskonference i samarbejde med idrætslivet, for at udvikle visioner og sammenhæng i kommunens idrætspolitik (bedre udnyttelse af de mange faciliteter, samarbejde og inddragelse af de foreningsløse, bredde- og eliteidræt mm.). Allan Fredskov formand for Kultur- og Fritidsudvalget