Når baby ikke vil ligge på maven...
Et altid aktuelt emne tages op, når sundhesplejerskerne i Hvidovre Nord inviterer til temadag og åbent hus på mandag fra kl. 10.00 til 11.30 i Risbjerg kirkes sognegård. Pædagog Lene Ingversen kommer og holder et motiverende oplæg om, hvordan man som forældre stimulerer sit lille barn på gulvet. - Mange børn er kede af at ligge på maven, og protesterer over det, fortæller sundhedsplejerske Birte Knudsen-Nielsen. - Men netop mavelejring stimulerer de små børns udvikling til at blive mobile og kravle. Lene Ingversen vil bl.a. vise sjove og udviklende lege, så tiden på gulvet også bliver hyggelig.