Tillid eller mistillid?

64 stemmesedler delt ud, men 66 kom ind igen, da beboere skulle stemme for eller imod bestyrelsen i Avedøre Nord

"Vi vil have arbejdsro!". Med dén kontante udmelding satte bestyrelsen i AKB Nord i mandags et ekstra punkt på dagsordnen ved et ekstraordinært afdelingsmøde, der ellers kun skulle handle om en godkendelse af afdelingens budget 2006. (Der i øvrigt blev godkendt). Dermed kom de en række beboere i forkøbet, som efter Hvidovre Avis' oplysninger var klar til at stille forslag om et mistillidsvotum, der dermed kunne sætte bestyrelsen af pinden. Mistillid eller tillid - afstemningen handlede i princippet om det samme: Om afdelingens beboere har tillid til, at bestyrelsen gør sit arbejde godt nok i forbindelse med to store sager: Fyringen af beboerrådgiver Knud Olsen og beslutningen om et salg af den grønne stribe på Avedøre Tværvej. Det lykkedes dog ikke at gennemføre tillidsafstemningen. Det viste sig nemlig efter optællingen, at der kom flere stemmesedler ind end der var blevet delt ud. Efter Hvidovre Avis' oplysninger var 32 lejemål mødt op, og 64 stemmesedler delt ud. Men 66 stemmesedler var udfyldt og indleveret... - Da det kiksede med stemmesedlerne erklærede vi afstemningen ugyldig. Desværre var en del beboere gået ved optællingen, så vi syntes ikke, det var fair at tage afstemningen om, siger formand Missiella Lenander til Hvidovre Avis. Hun påpeger, at bestyrelsen er blevet stækket i det vigtige arbejde p.g.a. alle skriverierne i bl.a. Hvidovre Avis, og at man nu har meget brug for ro. Derfor stillede man forslaget om tillidserklæringen på mødet i mandags. I en skrivelse til forslaget skriver "et stort flertal af afdelingsbestyrelsens medlemmer/suppleanter", at "der hos et fåtal af bestyrelsesmedlemmerne har været en anden dagsorden..." og at "vi vil arbejde for mindst mulig huslejestigning", "den demokratiske beslutning beboerne måtte have omkring Avedøre Tværvej", og "samarbejde med andre boligselskaber i Avedøre Boligselskab". Til gengæld florerer flere underskriftsindsamlinger i Avedøre netop nu. Indsamlinger, der kræver at få den fyrede Knud Olsen igen, og indsamlinger, der formentlig får den konsekvens, at afdelingsbestyrelserne - ikke kun i nord - bliver nødt til - igen - at indkalde til ekstraordinære beboermøder. ark

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.