Rosenhøj i serie 2
Efter den store skuffelse sidste år er oprykningen nu sikret
l FODBOLD: Det var en alvorlig streg i regningen, at Rosenhøj ikke rykkede op i serie 2 sidste år. Her var Lejerbo lige en tand skarpere i slutfasen og tog den ene plads i serie 2, hvor de foreløbig bliver, som turneringen har artet sig. Der er altså igen mulighed for lokalopgør i den kommende sæson. Friheden, som også ligger i serie 2, sikrede sig oprykning i sidste uge og vinder også rækken efter 2-2 hjemme mod Karlslunde. Rosenhøj skulle vinde i opgøret mod Ganløse i lørdags og gjorde det med sikre 5-1 efter 1-1 ved pausen. Den helt store målmager var Kenneth Pedersen, som scorede 3 af Rosenhøjs 5 mål. - Det har ligget til os gennem hele turneringen, fortæller træner Thomas Skov. - Men det er forløsende, når oprykningen er sikret. Vores nærmeste konkurrenter fra Vallensbæk, som vi i øvrigt møder i sidste turneringskamp, satte points til, så vi bliver også nummer 1 i rækken...eb