Ældrerådsformanden stopper

- Jeg har været meget fristet til at fortsætte, men .... siger Karen Margrethe Blichfeldt

Artiklens øverste billede
Karen Margrethe Blichfeldt tilvælger nu privatlivet mere end før.

Ældrerådsformand Karen Margrethe Blichfeldt , 73 år, genopstiller ikke for endnu en 4-årig periode. Heller ikke på nogen anden post i Ældrerådet. - Jeg har været meget fristet til at fortsætte i Ældrerådets arbejde, men jeg har også været nødt til at sætte noget privat til side på grund af Ældrerådsarbejdet. Interessen taler absolut for. Helt sikkert. Men der er også børnebørn, som jeg gerne vil give mere tid. Desuden har Vagner (Jørgensen, 82 år, red.) og jeg slået os sammen for tre år siden, og meget af tiden er gået med Ældrerådsarbejde. Men nogen skal jo bane vejen, og man har også en pligt til at interessere sig for det samfund, man lever i, siger Karen Margrethe Blichfeldt. Det lyder som et skræmmebillede af formandsposten? - Der er utroligt mange tråde at holde fast i, og formanden vil altid være ekstra belastet af alle mulige henvendelser. Derfor er det meget vigtigt, at man brænder for det. Men derudover kommer det også an på, hvordan arbejdet organiseres. Måske har jeg været for interesseret. Tingene kan nok også gøres på en anden måde. Plejehjemspladser og toiletrengøring Hvad har været den største sejr for Ældrerådet i indeværende periode? - Sejr er et stort ord at bruge. Men én af de ting, vi har kæmpet for er at sikre, at der er plejehjemspladser nok. Det har vi gjort en stor indsats for i vores høringssvar til Socialforvaltningen og politikerne. At de må se på, hvad behovet er for de kommende år, og så bygge det antal pladser, som der er brug for. Og dér har vi medvirket til, at der bygges 48 plejehjemspladser ovre ved siden af Danske Handelsrejsendes Plejehjem. Og det mener du, at Ældrerådet har en andel i? - Helt sikkert. Vi har papir på, at vi har anbefalet, at der blev udarbejdet en analyse af behovet. Har I også været involveret i plejehjemsgarantien? - Den har vi været usikre overfor, fordi plejehjemsgarantien kan fastlåse visitationen og kan komme til skade for nogle af de ældre. Optagelsen på et plejehjem afhænger jo af behov. Det behov kan skifte. Hvis du får garanti for at kunne komme på plejehjem indenfor to måneder, og der så pludselig kommer et akut behov for en anden person, så er det faktisk den person, der skal ind, og ikke dig. Hvis ellers du bedre kan klare dig og har hjælp på anden måde. Kan du nævne andre sejre? - At hjemmeplejen gør rent på toiletterne hver uge. Der kan også nævnes sager, hvor I tilsyneladende virker passive, f.eks. omkring snerydningen? - Vi kan sagtens se, at mange er kommet i klemme og har været dårligt hjulpet. Det er et stort og tilbagevendende problem, også i andre vestegnskommuner, bl.a. når hjemmeplejen har svært ved at komme frem. Der mangler bud på, hvordan problemet kan løses effektivt. Så Ældrerådet kommer givetvis til at arbejde videre med snerydningen. Så I tager sager op, men det er langt fra alting, I dykker ned i? - Vores arbejde er lovbestemt, og handler om, at Ældrerådet bliver hørt omkring de tiltag, der er på vej politisk. Og dér mener jeg, at vi er nået langt i forhold til andre kommuner. Både kommunen og politikerne er meget lydhøre overfor Ældrerådet, og jeg vil betegne vores relation som forbilledlig. Hvad bliver den største udfordring for det nye Ældreråd? - Strukturreformen, herunder at få et sundhedscenter op at stå. Måske kan jeg her få en rolle på sidelinien, eftersom jeg er tidligere sygeplejerske, men det vil tiden vise, slutter Karen Margrethe Blichfeldt. terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.