16-årig fik røvet sin knallert
Ved af sætte sig op bag på en knallert og true chaufføren lykkedes det natten til søndag en røver at røve knallerten fra en 16 årig dreng. Røveriet skete kl. 00.40 på Hvidovrevej ved Vestkærs Allé, hvor gerningsmanden stoppede den 16 årige og truede ham ved at sige: "Jeg har en kniv", hvorefter han satte sig op bagpå knallerten og beordrede den 16 årige ned ad Vestkærs Allé. Her fik den 16 årige ordrer til at hoppe af knallerten, hvorefter røveren selv kørte væk ad Vestkærs Allé og videre ned ad Poppel Allé.