AOF inviterer på juletur med frokost på Marianelund
AOF i Hvidovre byder på en rolig og afslappende dag på Marianelund, kommunens kursuscenter ved Gurre, på mandag den 4. december og tirsdag den 5. december, begge dage med busafgang fra Frihedens S-station fra morgenstunden kl. 8.45. Efter ankomsten til Gurre bliver der en lille skovvandring, hvor stedets skovfoged fortæller om årets gang i skoven. Herefter må man formode, at deltagerne er oplagte til en herlig julefrokost med øl, snaps og kaffe. Sluttelig vil der være lidt juleunderholdning ved sangerinden Anita Lerche. Hjemkomst til Friheden station ved 16.30-tiden. Resterende biletter á kr. 325,- sælges hos AOF, tlf. 36 39 00 00.