Klar til privat indtog
I øjeblikket er der ingen private leverandører, der driver daginstitution i Hvidovre. Alligevel er Hvidovre Kommune klar, hvis der skulle komme et indtog af private dagtilbud. Således har byrådet godkendt forholdsregler i henhold til lov om social service. Hovedreglen er, at "pengene følger barnet - og det gør de kommunale regler også". Ifølge lov om social service kan daginstitutioner oprettes og drives af private leverandører. Sådanne institutioner er berettiget til kommunalt tilskud til drift, bygninger og administration på linie med andre selvejende institutioner i kommunen. Til gengæld skal de private daginstitutioner drives efter samme regler, som de kommunale, og kravene til bl.a. fysiske rammer og læreplaner. Kommunen har desuden tilsynspligt med private institutioner på samme vis som der er tilsynspligt med kommunale og selvejende institutioner. terf