Få sms fra biblioteket
- når bøgerne kan lånes eller skal afleveres
De fleste har efterhånden en mobiltelefon lige ved hånden, derfor tager biblioteket nu kommunikationsformen sms i brug. Hvis du vil have en hurtig besked fra biblioteket, når du kan hente dine reserveringer eller har overskredet lånetiden, så kan du nu få besked via sms. I reserveringsmeddelelsen kan du se titlen på de ting, du skal hente. I hjemkaldelsen kan du ikke se titlerne, da pladsen i en sms-besked er begrænset. Her må du støtte dig til udlånskvitteringen eller se din lånerstatus på bibliotekets hjemmeside. Du kan tilmelde dig den nye service på bibliotekets hjemmeside eller give dit mobilnummer næste gang du besøger biblioteket. Har du én gang meddelt dit mobilnummer, kan du altid rette nummeret under "Dine data" på bibliotekets hjemmeside. Den nye service er gratis.