Forskudsregistrering for 2007 er på vej

Indkomsterne fra 2005 reguleres med 6,5 procent

Så er forskudsregistreringen for 2007 på vej ud til skatteyderne. Hvis man ikke selv henvender sig, foretager SKAT en automatisk regulering. På baggrund af forventningerne til indkomstudviklingen ved den seneste konjunkturvurdering reguleres indkomsterne for 2007 med 6,5 procent, når forskudsregistreringen sker på baggrund af årsopgørelsen for 2005 eller med 3,5 procent, når det sker på grundlag af forskudsoplysninger for 2006. Sociale pensioner og SU-stipendier leveres af Pensionsregisteret og SU-styrelsen i 2007-niveau. Oplysninger om statslige pensioner og lignende, der udbetales af Statens Centrale Lønanvisning, leveres af Økonomistyrelsen, ligeledes i 2007-niveau. Dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster samt kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner og private pensioner reguleres med 4,4 procent, når 2005-oplysningerne lægges til grund. Såfremt 2006-oplysningerne anvendes, reguleres der med 2,4 procent. Skattepligtige pensioner fra ATP og Særlige Pensionsopsparing reguleres ikke for 2007. Sundhedsbidrag Der er som følge af kommunalreformen indført et "sundhedsbidrag". Sundhedsbidraget afløser delvist amtsskatten, som ikke skal opkræves efter nedlæggelsen af amterne fra og med 2007. Den øvrige del af amtsskatten konverteres til kommuneskat. Sundhedsbidraget udgør 8 pct. og skal beregnes af den skattepligtige indkomst. Sundhedsbidraget går til finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale sundhedsudgifter. Ændring af forskudsopgørelsen Er der ændringer/rettelser til forskudsopgørelsen, kan tallene ændres. Det kan ske via TastSelv på internet eller telefon, eller man kan skrive rettelserne på den fremsendte papirblanket. Forskudsopgørelsen kan ændres flere gange, hvis det er nødvendigt, og det kan ske helt indtil udgangen af 2007. Man bør ændre sin forskudsopgørelse - og få nyt skattekort - hvis der er væsentlige ændringer til indkomst eller fradrag. Omvendt er det ikke nødvendigt at gøre det, blot fordi der sker små ændringer. Som en tommelfingerregel kan man sige, at det især er vigtigt at få ændret skattekortet, hvis der sker ændringer i rentefradrag, øvrige fradrag, renteindtægt eller anden B-indkomst (honorarer mv.). Derimod skal der normalt ske en ret stor ændring i løn, pension eller anden A-indkomst, før det er nødvendigt at få ændret skattekortet. Hvornår skal der ændres? I disse situationer er det ofte vigtigt at få ændret skattekortet: • Nyt job med en væsentligt højere eller lavere løn • Start af selvstændig virksomhed • Arbejdsløshed, pensionering eller efterløn • Ændrede ægteskabelige forhold • Køb eller salg af hus eller ejerlejlighed, nybygning eller væsentligt forøget ejendomsværdi pga. ombygning • Omlægning eller indfrielse af lån, fx boliglån • Oprettelse/ophør af kapitalpensionsordning • Oprettelse/ophør af pensionsordning med løbende udbetaling • Flytning, hvor afstanden mellem hjem og arbejde er blevet væsentligt kortere eller længere (ændret befordringsfradrag) • Væsentlige ændringer i kapitalindkomsten • Flytning/udstationering til udlandet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.