Uddannelse hele livet

Der er altid plads til en til på skolebænken

Artiklens øverste billede

Nogle tænker tilbage på deres skoletid med stor glæde, mens andre ikke kunne komme hurtigt nok ud af skolen. Nogle har en kort uddannelse, andre en lang. Nogle er mest til det praktiske og kan lide at bruge hænderne, mens andre er mere til en akademisk uddannelse. Før i tiden tog man en uddannelse, som skulle "vare" hele livet. I dag taler man om livslang læring, og det at uddanne sig, kommer i stedet til at vare hele livet. Udviklingen går hurtigt i dag, så hvis vi vil blive ved med at være en værdifuld arbejdskraft, må vi lære hele livet, tage kurser og stadig udvikle os. "Livslang læring" er både de kurser, man tager i forbindelse med sit arbejde i arbejdstiden, og kurser, som man følger i sin fritid for at udvikle sig personligt, på grund af det sociale samvær eller i forbindelse med en fritidsinteresse. Danske virksomheder brugte i 2004 omkring otte mia. kr. til efteruddannelse af deres medarbejdere. En undersøgelse fra Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) viser, at næsten alle (98 pct.) af de offentlige virksomheder uddannede deres medarbejdere i 2004, og det samme gjaldt knapt tre ud af fire private virksomheder (74 pct.). Viden – og mere viden Jo mere man ved, jo mere vil man gerne vide. Det gælder i hvert fald i høj grad, når man ser på uddannelse. Jo længerevarende uddannelse folk har, jo flere har taget en eller anden form for efteruddannelse. Motivationen til at uddanne sig er forskellig. En del uddanner sig for at få et andet og bedre job, en del for at blive mere effektive i deres nuværende job, og rigtigt mange uddanner sig som led i deres personlige udvikling. Kom i gang Selv om man i sin tid ikke fandt skolen så interessant, er det aldrig for sent at lære nyt. Over hele landet findes Voksen Uddannelses Center (VUC), hvor man kan følge de almindelige skolefag som dansk, matematik og engelsk på forskellige niveauer. Måske er man aldrig rigtigt blevet fortrolig med den lille tabel, alfabetet driller, eller man er ordblind, men på VUC kan man få den helt grundlæggende undervisning, og det er oven i købet gratis. Har man mod på at fortsætte, tilbyder VUC også undervisning, der svarer til 9. og 10. klasse i folkeskolen mod en beskeden betaling. For at gøre brug af disse tilbud skal man være fyldt 18 år, men det er underordnet, om man er i arbejde, ledig, på efterløn eller pensionist. Alle kan deltage. Universitet Får man senere i livet mod på en universitetsuddannelse, er det heller ikke for sent. Landets universiteter tilbyder mange forskellige kurser som Åbent Universitet. Her er det universitetets lærere, der står for undervisningen. Der er aflevering af opgaver, og kurserne afsluttes med eksamen. Undervisningen er lagt til rette, så den kan passes sammen med almindeligt arbejde, og den foregår om aftenen, om lørdagen og på internettet. For at blive optaget, skal man have en uddannelse på linje med en studentereksamen, og man skal regne med at lægge nogle tusinde kroner pr. kursus i at deltagergebyr. Har man ikke tid, penge og overskud til at kaste sig ud i en egentlig universitetsuddannelse med alt, hvad det nu indebærer af opgaver og eksamen, men stadig har mod på at vide mere, kan man melde sig til Folkeuniversitetet. Det er en gammel institution, som blev oprettet tilbage i 1898 med det formål at give enhver, der har lyst og interesse uanset uddannelse mulighed for at få indblik i videnskabens forskning og resultater. Alle kan deltage. Der er ingen krav om bestemte eksamener eller uddannelse, kun en interesse for emnerne, og de kan være alt fra buddhistisk filosofi, vid og vanvid i moderne operaer til Mellemøstens overgang fra kristendom til Islam. Tag på højskolen Et andet sted, hvor man både kan finde viden og få en oplevelse, er på en af landets mere end 80 højskoler. Højskolen er en typisk dansk institution, opfundet af N.F.S. Grundtvig for mere end 160 år siden. Det er måske de færreste, der kan hive flere måneder ud af kalenderen for at tage på højskole, men højskolerne tilbyder også korte kurser. Disse kurser henvender sig f.eks. til forældre med børn, bedsteforældre med børnebørn, ældre eller folk med forskellige interesse. Et højskoleophold er billigere end en uge sydpå, og samtidig får man noget med hjem. En uge på højskole koster 3.000-3.500 kr. afhængigt af tidspunktet. Veje til uddannelse • Voksen Uddannelses Center, (VUC), www.vuc.dk. • Åbent Universitet, henvendelse til de enkelte universiteter. • Folkeuniversitet, www.folkeuni.dk. • Højskolernes Hus, tlf. 33 36 40 40, www.hojskolerne.dk.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.