Hvidovredrenge overtager slagterbutik
To venner - opvokset i Hvidovre - åbner slagter på Toftegårds Plads
Morten Jørgensen og Lasse Simonsen er gamle kammerater, og har nu besluttet sig for sammen at åbne "Toftegårds Slagteren" i lokalerne, hvor Slagter Kiirdal førhen holdt til. Det har længe været en drøm for de to slagtersvende, og da det rigtige tilbud kom - slog de til. Mickey Krøyer som før havde butikken fortsætter sin forretning i Ballerup, mens der på den familære front bliver ekstra travlt idet han skal være far for anden gang. Det rigtige tidspunkt Lasse Simonsen har bred erfaring indenfor slagterfaget, idet han blandt andet har arbejdet i Kødbyen, i slagterbutik og i supermarked. Morten Jørgensen har førhen arbejdet for slagteren i Valby, dengang blev det til fire år i butikken, og nu står han der igen - i hans egen "Toftegårds Slagter". Dansk kød Dansk kød vil man gøre meget ud af at have i montrene, og slagterne udbener selv ungdyr i forretningen. Den gode kvalitet er i højsædet, hvor for eksempel hele danske kalve parteres til wienersnitzler, kalvestege, kalvekotelletter og så videre. Udover almindeligt udvalg satser man også på "dagens varme ret", mad ud af huset samt sandwiches og lækkert smørrebrød. Åbnede igår De nye indehavere er i fuld gang i butikken, som åbnede dørene igår. Slagtersvendene glæder sig til at byde kunderne velkommen i den nye slagter i Valby. bak