Ingen undskyldning for ikke at deltage...
l - Der er næsten ingen undskyldning for ikke at deltage i denne friske forårsvandring. Det er gratis, motion er sundt og hele familien kan få en fælles god oplevelse... Sådan siger man i Futternes Gangklub, der på søndag den 30. april arrangerer den årlige "Spring-ud-vandring" i Hvidovre. Turen starter fra Avedøre Bibliotek på Hjulmagerporten, og - alt efter morgenduelighed - kan man selv vælge starttidspunkt mellem kl. 9.00 og 12.00. Der er fire ruter at vælge imellem på henholdsvis 6, 10, 20 eller 30 km. Alle skal dog være i mål senest kl. 16.00. Som sædvanlig vil der også være rastepladser på ruterne, hvor deltagerne kan købe smørrebrød, the, kaffe, øl og vand for en rimelig penge. Husk godt fodtøj og påklædning efter vejret.