Drikkevand, Round-Up og grundejere - en dårlig cocktail

Formand for Danmarks Naturfredningsforening/Hvidovre LENE KJØLLER med en opfordring til haveejere:

Artiklens øverste billede
Lene Kjøller (i midten) ved årets "frivillige" oprydning i Hvidovre.

l Fjern mælkebøtterne NU – og nyd næste forår i hængekøjen med snehvid samvittighed. En opfordring til alle ejere af et stykke jord. Det er nu mælkebøtter og andet flerårigt ukrudt skal fjernes på den miljørigtige - den fede måde. Alle frø fra flerårige ukrudtsplanter, som spredes med vinden, spirer i denne tid. Mest kendt er nok mælkebøtten , af nogle mennesker så forhadt, at den også hedder Fandens mælkebøtte. Mælkebøtten står nu som små grønne, nyspirede bladrosetter, kilet ned mellem fliser og stensætninger, alle de steder, hvor frøet har fundet et beskyttet sted for spiring. Hvis rosetterne ikke fjernes nu, bliver plantens underjordiske dele i al ubemærkethed så kraftige i løbet af vinterhalvåret, at de kan starte foråret med en fanfare af gult, lige op i synet på den forårshungrende haveejer. Round-Up: Den slemme/nemme metode Rigtig mange grundejere i Hvidovre vælger så den slemme/nemme bekæmpelse med forurening af grundvandet til følge: De forsyner sig ved byggemarkedets bjerge af Round-Up. Denne vare er ofte psykologisk placeret ved udgangen til plantecentret, hvor de mange blomstrende buske og træer frister. Man behøver ikke at lede efter Round-Up, når havesæsonen starter. De offentlige instanser har ikke brugt pesticider i årevis, alligevel er mængden af BAM fra Round-Up i grundvandet ikke faldet. Det er ikke muligt at pumpe vand i drikkekvalitet op fra undergrunden i vores kommune. Alt drikkevand bliver renset i kulfilter. Amtet forlængede i foråret dispensationen hertil indtil 2010. Hvidovre kommune har gentagne gange - men i meget forsigtige vendinger og uden virkning - opfordret grundejerne til at stoppe med brug af pesticider. "Pas på dit drikkevand". Hvorfor ikke sådan: "Forgifter du dine børns og børnebørns drikkevand"? For brug af pesticider har konsekvenser lang tid frem. Og det allerværste : Alle ved det udmærket! Moralsk ansvar at eje jord Spørg dig selv: Har jeg som den midlertidige forvalter af en stump af Danmarks overflade ret til at forurene drikkevandet i undergrunden for fremtidens generationer? Den enkelte vil forhåbentlig erkende, at det har han moralsk set ikke ret til. At det ikke er juridisk ulovligt - endnu - er en anden sag. Virksomheder må ikke forurene, men private må, det rimer ikke. Hvad skal haveejeren så gøre ved det forbistrede ukrudt? Stik op! Det lønner sig! Lige nu er rod-ukrudt nemt at stikke op i fugtig jord. Er jorden pladdervåd, så vent til den er bekvem og lidt mere tør. Og husk, hele planten skal stikkes op, ellers er det omsonst! Hertil kan bruges udtjente skruetrækkere af forskellig størrelse. Men bedre: Når du nu alligevel har besluttet dig for at skrotte Round-Up'en, hvorfor så ikke investere i en opstikker? Helst en kraftig én, en såkaldt asparges-opstikker. En effektiv sag, fordi man samtidig kan udnytte vægtstangsprincippet. Den kan også bruges til at lirke lidt i sten og fliser, så de uønskede planters rødder slipper. Og så koster den mindre end en halv portion Round-Up. Du får også brug for en lille skumplade til knæene. For denne absolut miljørigtige form for ukrudtsbekæmpelse kan ikke foretages stående! Så overvind din stolthed! Men trøst dig! Du får tiden igen i den anden ende, og det er bare kvalitetstid. I løbet af et par sæsoner er din have renset for ukrudt. Forebyg også ved at undgå frøspredning. Har du ikke lige tid til at stikke planten op, så nip i det mindste blomsten af og smid den i skraldespanden. En afklippet blomst kan sagtens eftermodne og sprede frø på jorden. Erstat så ukrudtet med pudedannende bunddække eller buske med overhængende vækst, så uvelkomne frø slet ikke når jorden. Samme fremgangsmåde bruges over for skvalderkål, bynke og hvad man ellers ikke vil have. Hvorfor dog gå med en larmende og ressourceforbrugende græstrimmer, som mange mænd gør, og kappe bladene af de samme skvalderkålsplanter år efter år? Det er selvfølgelig fast arbejde, men alligevel spild af tid, kræfter, energi og haveareal. Og en plage for naboen. Bonusplanter Nu er det jo ikke kun frø af såkaldt ukrudt, som spredes af vind eller dyr. Mange frøplanter af værdifulde buske og blomster kan på denne måde ganske gratis blive netop dine. Udvælg et lille hjørne af haven til "børnehave" og parkér dem her, indtil du har fundet det rette sted til dem. Ukrudtsbrænder er ikke miljørigtig Mange tyr til ukrudtsbrænderen, ofte udlånt af kommunen. Ukrudtsbrænderen er ikke miljøvenlig/rigtig selvom den gang på gang præsenteres som sådan. Den ødelægger alle mikro-organismer i overfladen og sender afbrændt gas ud i atmosfæren. Den er kun miljøvenlig, hvis der sammenlignes med den helt uacceptable metode, nemlig gift. Det er åbenbart den sammenligning, der (ubevidst?) sker i udvalg for miljø- og teknik! Sammenligningsgrundlaget skal selvfølgelig være miljø-neutralt. Lad det offentlige som har ansvaret for de store arealer om at bruge brænderen. De fleste haver er så små, at de er til at overkomme, hvis man forebygger i stedet for at vente, til alt er groet til. Og det rigtig gode ved opstikker-metoden er, at den bliver mindre og mindre nødvendig. Ansvar for fremtiden De forskellige grundejersammenslutninger i Hvidovre er repræsenteret med flere medlemmer i Det grønne Råd, som efterhånden har eksisteret i mange år. Alligevel har privates forbrug af Round-Up ikke været faldende i denne periode. Det må og skal der gøres noget ved! Der må skabes en ansvarlighed på dette punkt. Argumenter herfor burde være overflødige. At fortsætte med brug af gift er den ultimative egoisme og foragt for fremtiden. Så derfor bør alle grundejerforeninger i fællesskab beslutte at stoppe brug af Round-Up. Der er ingen anden vej.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.