Wolves må på den igen
Tabte skuffende hjemme til Rødovre efter en svag præstation - får atter chancen i aften
l ISHOCKEY: Træner Magnus Sundquist var meget skuffet efter nederlaget til Rødovre sidste onsdag. Lige så godt holdet havde spillet ude mod Rødovre, lige så skidt fungerede holdet på egen is. - Lige så glad jeg var efter den 1. kvartfinale i Rødovre hvor vi vandt klart, lige så skuffet er jeg efter dette nederlag og ikke mindst måden vi tabte på, fortæller træner Magnus Sundquist. - Vi har efterfølgende fået talt tingene igennem, og jeg er ret sikker på, at en tilsvarende indsats ikke bliver gentaget... - Jeg lagde det klart frem at de, der ikke vil det samme, kan gå på sommerferie allerede nu. Ser jeg, at man ikke er klar, tager jeg spillerne ud, og spiller hellere med 10 spillere, der gerne vil fremfor et hold, der ikke yder, hvad vi kan forvente... - Tre spillere viste den rette attitude og indstilling. Jim Rasmussen startede i angrebet og spillede i sidste periode back med hjerte og indstilling det rette sted. Jesper Petersen spillede sæsonens bedste kamp og Joakim Grubbe holdt niveauet fra den første kamp og var uden skyld i Rødovres mål. - Men alle får mulighed for at vise, hvad de kan, når de skal i aften, således at vi kan holde fast i målsætningen for sæsonen om at vinde 1. division. Kampstart kl. 20.15.