Line Dance for kørestolsbrugere
Et sørgeligt sygdomstilfælde af sclerose trak pistolhanen tilbage og blev til startskuddet på nyt projekt i foreningen Avedøre Line Dance
Der findes line dance for kørestolsbrugere i Aalborg, men fænomentet har hidtil været ukendt på Sjælland. Det vil Avedøre Line Dance gøre noget ved - en forening som har eksisteret i 6 år. Western style - Hænderne op eller bukserne ned!, er normalt replikken man forbinder med jeans, skindjakke med frynser, tørklæde, cowboyhat og støvler. Men i Gitte Jacobsens terminologi er tøjet lig dans til fortrinsvis countrymusik. Men line dance danses i mange forskellige tempi og til meget forskelligt musik, hvor funk, pop og sågar opera anvendes i nogle klubber. Hårde odds Gitte Jacobsen startede sin line dance-karriere tilbage i 1995, og allerede i 1996 optrådte hun som showdanser. Hun underviste også i line dance, men hendes glæde ved at danse stoppede brat tilbage i 2003, da hun fik konstateret sclerose. Gitte var nødt til at sige farvel til de hurtige trin på gulvet, som ellers fyldte 15 timer om ugen. - Det var hårdt at se i øjnene, at jeg ikke længere kunne danse rundt til country-musikken. Jeg får simpelthen ondt i fødderne, fortæller en kvinde, som er ved godt mod, idet hendes nye initiativ nok skal kompensere for den opretstående dans, og få adrenalinen til at frigive de livsbekræftende endorfiner. Kørestols-line dance I starten vil undervisningen foregå i lokaler på Enghøjskolen, men man har et ønske om at kunne benytte Lille Friheden i fremtiden. Begge steder tilbyder god offentlig infrastruktur med toge og busser lige til døren. Gitte Jacobsen vil undervise i manuel kørestolsdans, da de elektriske ikke er hurtige nok på "aftrækkeren", når det gælder country i højt tempo. Aktiviteten kan udføres uden en partner, og underviseren glæder sig til at vise mulighederne i en kørestol, og understreger at livet med kørestol ikke behøver af være en hindring for udskejelser på dansegulvet. Får en trekantet overkrop -Det bliver hårdt for armene, så vi får garanteret trekantede overkroppe af al den træning, griner Gitte Jacobsen sammen med Marianne Degnebolig, Formand for Avedøre Line Dance, som især glæder sig til at se kørestolsbrugerne til det årlige kæmpearrangement i Medborgersalen i septenber måned, hvor 250 dansere nyder dans, samvær og god musik. Avedøre Wheelers, som holdet på hjul kommer til at hedde, starter sæsonen torsdag den 11. januar 2007 på Enghøjskolen. Hver torsdag klokken 19-20 kan man deltage, og det koster 25 kroner for en times undervisning - som godt kan strække længere end til klokken 20. Man vil også forsøge at servere kaffe og the. Tilmelding kan ske på mail: saloondancerpost.cybercity.dk. Avedøre Wheelers glæder sig til sæsonstarten. bak