Årets campingtrækker 2007
Forbrugerorganisationen Dansk Camping Union har sammen med en jury, bestående af førende motorjournalister og campingeksperter kåret "Årets Campingtrækker 2007" FordS-MAX 2.0 TDCi Trend trak det længste strå ved finalen i Årets Campingtrækker 2007. Den bil vandt med 40 point og nummer to blev Seat Leon 2.0 TDI PD med 30 point, Mazda5 Van 2.0 DE sluttede på en tredjeplads. Dommerpanelets begrundelse for at FordS-MAX 2.0 TDCi Trend vandt var de overvældende kræfter som dens dieselmotor giver i bundtræk og evne til at trække fra ved overhalinger. Der ud over bifalder dommere Fordens gode, præcise køreegenskaber og bremseevner så et tungt vogntog bringes til sikker standsning. FordS-MAX 2.0 TDCi Trend kan have en 1695 kg tung og 250 cm bred campingvogn på krogen og tilbydes både som gulplade-udgave til to personer og til storfamilien på op til syv personer - en ægte alsidig bil både til hverdag og til campingferie. Testen har fundet sted på landevej under krævende forhold og på Køreteknisk Anlæg i Tune, hvor den endelige kåring fandt sted fredag eftermiddag.