Fodboldklub skal forene forskelligheder

Den første rigtige efterårsstorm piver udenfor bilens vindstille indre. Men stormen tilkæmper sig egentlig ikke yderligere fokus fra føreren. Heller ikke kasketten som glider, kaster og tumler sig henover kørebanen gør det store indtryk, ejermanden ser dog noget konfus ud - han får blot et kvart sekunds opmærksomhed. Bilen finder selv vej til interviewet i Store Hus med manden, som indtil videre er uden ansigt - den eneste identificerende faktor er hans stemme. Udfra hans accent kan jeg med fordommenes sikkerhed konkludere, at manden er tyrker, kurder, iraker eller pakistaner. Han er formentlig sorthåret og dufteorganet må have et markant 70 graders knæk - jo jo, han er indvandre, udlænding og nydansker. Den allestedsværende uvidenheden har endnu engang dannet sig et forudindtaget indtryk af en person, som ikke har fået chancen for at præge sin personlighed og udskille sig fra de 5 mill. andre danskere i hans eget land, Danmark. Konya- slagteren i Store Hus er mødestedet, hvor Mehmet Iscan vil fortælle om sine planer for bedre integration af mennesker med anden etnisk oprindelse. Tidspunktet er lige inden det store frikvarter på folkeskolerne, så der gøres klar til dagens salg af sharwarmaer, som foregår gennem det lille gadevindue i butikken. Mehmet lader vente på sig, han er inde i de bageste rum i forretningen. Baglokalet med forbindelse til selve slagterbutikken, er nøjagtig som forestillet. Et bord. To stole. Tre liter the på kanden. På opslagstavlen hænger billleder af familie, en kalender og en masse noter. Det er meget kurdisk. Sådan ville det ikke se ud hos en dansk slagter, næh dér havde der været kaffe på kanden og.... Altså et helt almindeligt baglokale hos en slagter. Efter lidt rumlen og banken i korridoren. -Hej min ven... Jeg hedder Mehmet, og velkommen til. Vil du ha lidt the. Sukker. Fløde?, udbryder slagteren med en dragende åbenhed, mens han lægger sin slagterkittel fra sig. Et par kunder får også et par raske hilsner fra baglokalet. Hele stemningen i butikken og omkring Mehmet er lun og humoren har en stor plads i lokalerne, som tiltrækker både danskere og nydanskere. Den lille slagter viser, at det godt kan lade sig gøre - at samle Mustafa, Mette, Abdi og Anders. Vil gøre en forskel Mehmet Iscan kom til Danmark for ti år siden fra Tyrkiet. Han er tyrkisk kurder og forsørgede sig, i hjemlandet, som politimand. Det var arbejdet med unge kriminelle, der optog hans interesse og det var også intentionen at fortsætte arbejdet for de negative unge hos det danske politi. Men kravet om 7 års ophold i Danmark for at opnå statsborgerskab ødelagde Mehmets drøm, da han derved faldt for aldersgrænsen for optagelse i politiet. Man skal være under 29 år og dansk statsborger. Sammen med sin kone og tre børn i Danmark oplever familien alle facetter af livet som nydansker, og Mehmet er ikke tryg ved den udvikling han ser på gaden i Avedøre Stationsby. - Politikerne kan sige hvad de vil, men det vi ser i dagligdagen giver et helt andet billed. Det går ikke godt for integrationen! Afstanden mellen danskere og indvandrere bliver større og større, og Muhammed-tegninger, Dansk Folkepartis tegnekonkurrence og ildspåsættelsen af Dannebrog er absolut ikke med til at styrke forholdet, påpeger Mehmet lænende indover bordet med foldede hænder. Det er netop derfor Mehmet vil slå et slag for den virkelige integration - integrationen på gaden. Værktøjet, som skal samle mennesker med forskellig baggrund, er fodbold. Man er udmærket klar over at der er flere fodboldklubber i Hvidovre, og at alle er velkomne i disse, men der er stadig stor overvægt til den ene eller anden side af enten danskere eller nydanskere. I den nye fodboldklub vil fordelingen holdes knivskarpt på halvtreds procent. Sammen med to danskere og to indvandrere har Mehmet startet AKS - Avedøre Kultur- og Sportsforening, som er upolitisk og ikke tager stilling til religion. - Vi er nødt til at komme helt tæt på hinanden og lære af hinanden inden skellet bliver for stort. Danskere og indvandrere har nu levet side om side i 35 år, og vi ved ingenting om vores naboer, fortæller formand for AKS, Mehmet, som også sidder i Integrationsrådet i kommunen. Problemet Ifølge Mehmet stiger kriminaliteten blandt unge indvandrere og han er ikke bleg for at fremhæve kernen af problemerne. Problemet ligger hos den unge nydansker, som står pludseligt i ingenmandsland uden fædrelandsfølelse. Hvad er han/hun? Hvem er han/hun? Mange indvandrere lever i Danmark, men lever ikke i det egentlige samfund, man samler sig istedet blandt ligesindede herreløse hunde. Mehmet kan fortælle, at mange ikke taler med deres forældre, fordi de simpelthen ikke forstår hinanden, på grund af påvirkningen fra den danske kultur. Og for at bevise overfor forældrene, at de er blevet voksne, så forsøger de at klare sig selv, og det fører ofte til kriminalitet. De unge står pludseligt i en verden, hvor de ikke hører til. De er for danske til hjemlandet og for fremmede til at føle sig hjemme i Danmark. Det er også det, som fremprovokerer den ligegyldighed overfor samfundet, som ses når madpapiret og flasken kastes hensynsløst på gaden. Det er ikke mit land, derfor er jeg også ligeglad. AKS er registreret som fodboldklub, men den oprindelige idé var at danne et samlingspunkt, med biograf, bibliotek, musik, billard, bordtennis og træningscenter. Men flere ansøgninger om dannelse af sådanne forening blev fra kommunens side afvist, grundet for bredt et formål. Formålet skulle konkretiseres og præciseres til en fodboldklub. Der er dog stadig et ønske om at holde læseaftener i klubben, hvor man kan sidde og læse upolistiske og ikke reliøgiøse bøger fra forskellige lande. Fælles filmfremvisning skal også være en del af projektet. Mehmet ser et problem i at indvandrere og danskere ikke har fælles ting at snakke om. De ser ikke de samme tv-programmer og alle kan eksempelvis ikke deltage i skolegårdsdebatten om gårdsdagens tv-udsendelser. Små, men vigtige aspekter som binder folket sammen - fællesskabsfølelsen. En klub for alle - Alle er velkomne i vores klub. Socialdemokrater, medlemmer af Dansk Folkeparti, folk med store og små næser. Vi skal fokusere på det positive og ikke det negative. Vi bor i det samme land, går i samme klasse, arbejder det samme sted og ser de samme omgivelser hver dag - er det ikke nok? Burde det ikke samle os?, spørger Mehmet Iscan sluttende og tager sin hvide slagterkittel på, mens han tager imod kunder med åbningsreplikken, - Hej med Jer, hvordan er det gået i skolen idag? Og straks fortæller nogle danske piger om en "åndet" skolelærer, en lækker fyr eller om den shawarma uden dresseing, som de lige har bestilt. Et møde med en mand fra en anden kultur er ovre. Et møde som på den lille time ændrede billedet af indvandreren - én time. Et møde som fremhævede alvorligheden og virkeliggjorde et kæmpe og ulmende problem under Danmarks fremtidige eksistens. Mehmets indgående kendskab til det udsatte miljø i Stationsbyen samt til det spændte forhold racer imellem - søger samarbejdspartnere. Mere villighed fra kommunen til at støtte et bredt favnende projekt, et professionelt samarbejde med politiet og et klublokale søges - af visionære missionærer.bak