Byrådet holder fast i det totale rygeforbud
Afviser dispensationsansøgninger fra ældreinstitutionerne Spurvegården og Aktivitetscentret
l Et klart flertal i kommunalbestyrelsen holder tilsyneladende jernhårdt fast det totale rygeforbud i de kommunale ejendomme fra årsskiftet, og det uanset at der kommer flere ansøgninger om dispensationer. Ved byrådsmødet i går forelå således ansøgninger om dispensation fra to lokale ældreinstitutioner, henholdsvis Aktivitetscentret i Hvidovregade og Dagcentret Spurvegården. Frygt og betænkeligheder Begge dispensationsansøgninger fra rygeforbuddet tager udgangspunkt i hensynet til rygernes behov og interesse i at bevare retten til at ryge når de besøger de to institutioner. Tidligere har Hvidovvre Pensionistforening på Risbjerggård udtrykt store betænkeligheder omkring dette forbud, idet 70-80 procent af denne forenings medlemmer er rygere. Ligesom bankoforeningerne fornylig udtalte frygt for mindst en halvering af deltagerantallet, peger fra de to ældreinstitutioners brugergrupper bl.a. på risikoen for at mange af de ældre så foretrækker at blive hjemme og dermed isolerer sig fra andre. Holder fast! Men der er "ingen kære mor" i sagsfremstillngen i kommunalbestyrelsen: Citat: "Rygeforbuddet tager udgangspunkt i et ønske om at fremme sundhed og at forebygge sygdom forårsaget af tobaksrygning. Det må formodes, at de ældre deltagere i såvel Spurvegården som Aktivitetscentert vil kunne forstå hensigten med et rygeforbud og de mange sundhedsmæssige konsekvenser, rygning har, for såvel rygere som ikke-rygere, og således tilpasse sig forbuddet. Den debat, der har fundet sted om rygeforbud, både lokalt og landsdækkende har vist, at der er stor forståelse og accept af forbuddet, også fra den ældre del af befolkningen, og fra rygerne selv", lyder konklussionen fra byrådets flertal . mads-