MINDEORD
l Stig Sørensen, skriver mindeord om sin far, Søren Peter Sørensen: Søren Peter Sørensen sov stille ind på plejehjemmet Svendebjerghave. Familien var samlet om ham til det sidste. Søren Peter var at se i bybilledet indtil få dage før sin død. Han flyttede med sine forældre til Hvidovre i 1919 til en grund som blev erhvervet efter en udstykning af en af gårdene i 1912. Han var en af Hvidovres tilflyttere fra det mørke Vesterbro og var således med til at følge kommunens udvikling til det den er i dag. Søren Peter startede som skoleelev på allerførste hold i 1924 på den nyopførte kommuneskole vi i dag kender som Sønderkærskolen. Som voksen blev han udlært møbelsnedker, hvilket ikke havde hans store interesse. Under krigen var han ved politiet. Han undgik ved en tilfældighed tyskernes arrestation og deportation til koncentrationslejr, og han nåede at gå "under jorden" hos familien i Vendsyssel. Efter krigen blev Søren Peter ansat ved Belysningsvæsenet, hvor han arbejdede til han gik på pension for 25 år siden. Søren Peter har altid cyklet meget rundt i sin by og hilst på hos venner, kolleger eller bare folk han mødte forskellige steder. Han var altid god for en snak om løst og fast og har derfor altid haft en stor kontaktflade. Da det ikke gik så godt med at cykle købte han selv en elscooter, så han stadig kunne komme rundt i byen. Vi vil komme til at savne vores far i familiens midte.