Vi vil have flere penge

- Et forkert signal, mener Liste T

Artiklens øverste billede
Pernille Falcon og Kim Østerberg ville ikke sætte vederlagene op i sparetider. Gruppe C undlod at stemme.

Byrådsmedlemmerne har netop bevilget sig selv øgede vederlag for at sidde i de såkaldt stående udvalg. Bevillingen træder i kraft 1. januar. Både Liste T og Venstre stemte dog imod, fordi de - ligesom i øvrigt Liste H m.fl. - kræver en bedre fordeling af vederlag i forhold til arbejdsmængden. Men Liste T's grundlæggende kritik var dog selve opreguleringen. - Det at sidde i byrådet er ikke specielt flot honoreret set i forhold til de timer, vi lægger i det. Men de fleste har beskæftigelse ved siden af. Så der er ikke grund til at hæve procentsatsens. I forvejen er det ikke sådan, at kommunen kaster vildt mange penge efter folk, sagde Pernille Falcon (T). Kim Østerberg (T) fulgte tråden op. - Det er et signal, vi sender til borgerne. Når vi beder borgerne om at spænde livremmen ind, hvad man har gjort gennem de senere år på baggrund af regeringens alvorlige indgreb, skal vi også i kommunalbestyrelsen vise mådehold. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal have et vist beløb, men ikke i forhold til arbejdsbyrde, snarere i forhold til, at der ikke skal være urimelige udgifter. Vi skal lige huske på at samtlige 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen er opstillet frivilligt. Det er altså helt anderledes end et arbejde, hvor man skal have brød på bordet. Og netop brød på bordet er der et begreb for, der hedder "levebrødspolitikere", som vi i Liste T er modstandere af, sagde Østerberg. Østerbergs kritik prellede dog af på Gruppe A. - Vi har noteret os, at der er kommet en ny bekendtgørelse, der åbner mulighed for at kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er de dårligst betalte, svarende til kontanthjælpsydelsesniveau, at de får en lille bitte smule mere for den arbejdsbyrde, der ligger. I menneskepenge drejer det sig om ca. 500 kr. mere om måneden minus skat. Så det er ren signalgivning. Og der er vel ikke nogen, der forestiller sig, at strukturreformen, som vi har lige rundt om hjørnet, giver nogen i salen mindre arbejde end hidtil, sagde Milton Graff Pedersen (A). Selv får Milton Graff Pedersen (A) som 1. viceborgmester knap 66.000 kr. om året. Desuden får han 22,5 % af borgmesterens vederlag som formand for Skoleudvalget. Ellers varierer satsen fra 25 % for formanden for Socialudvalget, Helle Adelborg (A), til 10 % til formanden for Folkeoplysningsudvalget, Allan Fredsskov (A), der som formand for Kultur- og Fritidsudvalget også får 22,5 %. Ellers stiger vederlagene med op til en halv procent. Niveauet pr. medlem er p.t. ca. 8.000-25.000 kr. årligt. Vederlag, der kommer oveni det faste på 50.000 kr. om året - plus 10.000 kr., hvis medlemmet har ét eller flere børn under ti år. terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.