København set fra Krystalgade
Sådan lyder overskriften for torsdagsforedraget i næste uge - torsdag den 4. maj kl. 14.00 - i Medborgersalen, hvor den tidl. overrabbiner v/Det Mosaiske Trossamfund i København, BENT MELCHIOR, kommer på besøg. Bent Melchior var i en lang årrække øverste embedsmand for den jødiske menighed, idet han overtog hvervet fra sin far, den legendariske overrabbiner og forfatter Marcus Melchior. Tilmelding forud til FOF på tlf. 36 49 00 67, der i samarbejde med ÆldreSagen står for arrangementet.