Crimson på pletten
Vagtselskabet Crimson har igen været på banen og sørget for, at tyveknægte kom bag lås og slå. I sidste uge opdagede Crimson, at 3 gerningsmænd var i færd med at stjæle metaller fra en virksomhed på Avedøre Holme. Crimson kontaktede politiet og observerede herefter de tre mænd, der kørte fra stedet i en Toyota Hiace. Politiet eftersatte køretøjet med en hundepatrulje, og bilen blev stoppet ved Islands Brygge i København. Her blev 3 mænd anholdt - de to nægtede tyveriet, mens den 3. mand erkendte. Der blev fundet kobber i bilens varerum. Alle tre mænd kommer fra Kbh. S. og er henholdsvis 19, 26 og 27 år gamle. ark/bak