128 fodboldglade børn samlet i HIF

- og de fik alle hilst på deres idoler

Artiklens øverste billede
Jonathan Ricther havde travlt med blok og pen.

Solen skinnede i sidste uge og kun en enkelt regnbyge blev det til, da HIF for 5. gang afholdt fodboldskole på Hvidovre Stadion. - Vi har været utrolig heldige med vejret. Solen skinner, men vi oplever ikke den samme hede som i sidste uge. Temperaturen har været tilpas, og de unge mennesker har fået vanddunke, så væskebalancen holdes ved lige, fortæller Erik Jensen, leder af fodboldskolen. Humøret var i top blandt piger, drenge og trænere - en stemning som bar præg af enden på en lærerig uge, hvor sjov leg med fodbolden var omdrejningspunktet. De unge havde ugen igennem trænet intensivt - hele 27 timer blev det til. I løbet af dagen holdt spillerne et par pauser, idet depoterne skulle fyldes op. Sponsorer leverede frugt og vand, så de aktive børn kunne holde energiniveauet oppe. Superliga idoler Energi var heller ikke en mangelvare på sidste dagen. Der var ren VM-stemning, når skydekonkurrencerne var igang. Med pegefingrene løftet over hovedet, blev der heppet på deltagerne. Stemmebåndene skælvede i håbet om, at det kunne hjælpe kammeraternes forsøg med slagskud mod målet. En fartmåler var sat op, så man kunne måle slagkraften af vristsparket. Klokken 13.30 på sidste dagen havde man engageret fem forhenværende Rosenhøj-spillere, til at fortælle de fodboldglade børn om livet som professionel, og svare på de spørgsmål der måtte dukke op. Da Danny og Kenny Olsen, Jonathan og Simon Ricther og Henrik Kildentoft begyndte deres fortælling om deres hverdag, syntes børnene at være utrolig interesserede og bombarderede spillerne med spørgsmål. Spørgsmålene var af meget forskellig karaktér. Hvem er din ynglingsspiller? Hvad hedder din kæreste? Hvilken er din bedste dribling? Hvor mange har du fået i jonglering? Et pressemøde, hvor spillerne blev gået på klingen af et velopsat pressehold - bestående af børn på 8-13 år. Henrik Kildentoft blev også - af børnene - sat til at vise sin skudstyrke mod fartmåleren. 162 km/t blev det til, men der blev heller ikke sparket helt igennem, da Brøndby skulle spille om lørdagen mod AC Horsens. Efter alle spørgsmål var besvarede, skrev idolerne autografer til de ivrige børn. Hurtig var de fem spillere fra FC Nordsjælland og Brøndby omringet af autografjægerne. Ugens afsluttende begivenhed var som altid, en kamp mellem de ældste børn 93'erne og deres trænere. Det var en kamp som børnene havde glædet sig til hele ugen. For udover fodboldkamp, så var det også en vandkamp, hvor tilskuerne sprøjter vand på deres ledere, når de nærmer sig sidelinien. - Børnene elsker at sprøjte deres trænere til, som har "pisket" dem rundt hele ugen, griner Erik Jensen. Alle modtog gaver fra DBU, som i år donerede fodbolde, dvd'ere og vanddunke. De 8 frivillige trænere og 2 assistenter havde lovprisende ord om børnenes opførsel, hvor 9 piger hyggede sig blandt de 119 drenge. bak.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.