Tricktyve på juletogt
Politiet råder folk til at være ekstra opmærksomme på tricktyve i øjeblikket
Anmeldelser om tricktyve tikkede lystigt ind hos politiet fredag aften mellem 19 - 20.30. Hvidovre Enghavevej skulle være første sted, de kreative fupmagere slog til. Men beboeren afviste personen klokken 19.00, som ville ind i hjemmet under påskuddet - at skulle låne telefonen. Blot en halv time senere klokken 19.30 var den gal på Strandløbervej, hvor en tricktyv blev afsløret i sine uholdbare og sammenfaldende historier. Manden ringede på hos en 77 årig dame og bad om forbinding til underboen, som var faldet og havde slået sig. Forurettede gik sammen med fupmageren ind i soveværelset, og fandt noget forbinding frem, men tricktyven kunne ikke bruge forbindingen, som han fandt for lille. Istedet ville han veksle 500 kroner hos damen, og det var der hun fattede mistanke. Da mistanken viste ansigt, fortalte manden, at han var i færd med at reparere underboens radiator, og selvfølgelig også ville ordne kvindens efterfølgende. Dette var historie nok for kvinden, som fik gennet den fremmede ud af døren og alarmeret politiet. I denne situation beskrives gerningsmanden som dansk, talte uden accent, 20-25 år, 170-175 cm høj og var slank af bygning. Han var iført gråt joggingtøj og blå kasket. Klokken 19.48 slog man så til igen på Hvidovrevej, også i Hvidovre Syd. Her forsøgte man at få adgang til en 87 årig dames lejlighed under påskuddet om ildebrand i kælderen. Han meddelte også, at han var fra ejendomskontoret, men det overbeviste ikke damen, som afviste manden. Derefter henvendte gerningsmanden sig til naboen med samme historie, men heller ikke kvindens nabo gav tricktyven adgang til lejligheden, hvorefter den 83 årige mand indkasserede et knytnæveslag i hovedet. Manden smuttede fra stedet efter den voldelige optræden. I disse to sager beskrives manden som spinkel, 180-185 cm, 20- 25 år og han havde et markeret ansigt med spids næse. Han bar en blå forvasket skjorte med hvid krave eller en sweater med grå kant. Bukserne var blå forvaskede jeans og han beskrives som dansk af herkomst. Signalementerne og vedkommendes færden er sammenfaldende og politiet er interesserede i henvendelser til opklaring af sagerne, som også betegnes som en voldsag efter knytnæveslaget i hovedet på den 83 årige. Hvidovre/Rødovre Politi har telefon 36 32 14 48.bak