Glemte håndbremsen
Tre passagerer måtte en tur på skadestuen, da en bus kørte ind i en anden bus på holdepladsen ved Frihedens Station sidste tirsdag kl. 10.30. Her havde en chauffør glemt at trække håndbremsen, og hans bus kørte derfor ind i en foranholdende bus, som stadig havde passagerer med. Tre faldt omkuld og blev sendt på hospitalet. Men alle blev dog sendt hjem uden behandling.