Gode talere er der ingen af

De Konservative i Hvidovre aflyste i år den ellers traditionelle Grundlovsfest ved Rytterskolen. - På grund af pinsen har det været umuligt at få gode talere til vores Grundlovsdag, hvorfor vi har besluttet ikke at afholde den i år, fortæller De Konservative i Hvidovre på deres hjemmeside. Søren Østergaard, bestyrelsesformand for De Konservative i Hvidovre. Hvornår aflyste I? - Aflysningen blev besluttet på et møde i bestyrelsen mandag (i sidste uge, red.). Årsagen er, at vi var i skarp konkurrence med 2. pinsedag, hvor de mulige talere holder ferie. Vi havde ellers prøvet at få fat i nogle politiske navne. Og også Poul Sverrild, der dog var lovet ud til anden side. Hvad med dig selv eller Steen Ørskov Larsen. Er I ikke "gode talere"? - Nu er vi jo så beskedne. Men sagen er, at det kan være rart med noget nyt og en ny "giraf" udefra. Dertil kommer, at vi ikke kunne få det store lokale i Rytterskolen, som der udstilles i lige nu. Er aflysningen ensbetydende med, at I tager hul på en ny tradition med ikke at holde Grundlovsfest? - Nej, det kan jeg love dig, at det ikke er. Og jeg har det rigtig dårligt med aflysningen. Den dag betyder meget - både for mig og De Konservative, siger Søren Østergaard. Udkast til tale Efterfølgende har Steen Ørskov Larsen (C), byrådsmedlem, sendt redaktionen et udkast til en mulig konservativ grundlovstale i Hvidovre. Ørskov ville gerne have sagt, at "grundlovens indhold skal tages alvorligt". - Grundlovsdagen er en dag, som vi danskere fejrer - og som vi borgerlige traditionelt tager alvorligt. I år var der faktisk ekstra meget grund til at fejre dagen - og ekstra meget grund til at minde om, at grundlovens indhold skal tages alvorligt. I år må vi desværre nøjes med at markere dagen i avisen, melder Ørskov, og videre: - De voldsomme hændelser i starten af februar, hvor Danmark kom i centrum og blev mål for en stor del af den muslimske verdens vrede, gjorde stort indtryk på os alle. Men midt i angrebene på danske interesser, danske ambassader og konsulater, fremstod der også en klar samling af det danske folk om retten til ytringsfriheden. Den frihed, der - ligesom de andre rettigheder, som er nævnt i grundloven - giver retningslinierne for den type samfund, som vi i Danmark har valgt som grundlag for vore demokratiske rammer ligesom andre lande, som vægter de personlige frihedsidealer højt. En samfundsform, som vi anser som helt naturlig, og som vi med udsendte soldater, politifolk og mange andre udsendte danskere i diverse organisationer prøver også at udbrede til andre nationer. Respekt - Folk, som er yngre end jeg, har et endnu stærkere frihedsideal, end vi er opdraget til at udvise. Jeg tænker bl.a. på evnen og viljen til at res-pektere andre og deres meninger, nævner Ørskov. - Hvor det før var indlysende, at man - uanset evt. uenighed - i det mindste viste andre respekt, da er folk efter min opfattelse begyndt at fokusere utroligt meget på "mig og mit" - mens der ikke er ret megen forståelse for helheden. Det giver sig udtryk i alle daglige sammenhænge. Tag blot børnehaver, biblioteker, skoler, indkøbscentre o.s.v. Ud over næsetippen - Folk vil populært sagt have det hele liggende et stenkast fra eget hjem – men ulemperne ... f.eks. parkeringsproblemerne eller lyden af legende børn - dem vil man ikke have i baghaven. Det må naboen eller dem henne på hjørnet slås med. Lad os bare tage et par lokale eksempler. Mange taler om, at der mangler ungdomsboliger. Men vil de have dem i deres eget område?, spørger han. Nogle vil gerne have bedre indkøbsmuligheder - men vil de finde sig i, at biler kommer kørende hen til forretningen, og skal parkere der? Småbørnsfamilierne vil have pasningsmulighed tæt på, men vil de bo ved siden af en institution? Næh, tak ... og sådan kunne man blive ved. Er tiden ikke inde til, at vi igen prøver at se ud over egen næsetip?, spørger Ørskov. terf