Hvorfor forebygge sygdomme?
Af: Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelseschef, overlæge, dr. med. Henri Goldstein
I første halvdel af 1990'erne fandt man ud af, at gennemsnitsalderen for en indbygger i Danmark var noget lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med. - Hvorfor dog det?, spurgte mange borgere, læger og forskere sig selv. Det endegyldige svar er nok meget svært at give, men blandt de mange bud på dette forhold var vores store hyppighed af de såkaldte livsstilssygdomme. Det er sygdomme, som forekommer hyppigere blandt mennesker, der f.eks. ryger, drikker for meget alkohol, er overvægtige, aldrig motionerer, m.m. Det næste skridt var det daværende sundhedsministeriums ønske om, at man skulle ændre danskernes livsstil på en række områder for at forebygge alvorlige sygdomme. Der blev tænkt på rygerlunger, lungekræft, diabetes (sukkersyge), hjerte-kar-sygdomme og en række andre sygdomme som f.eks. seksuelt overførte sygdomme, psykiske sygdomme m.fl. Nøgleordet blev hurtigt forebyggelse . Kampagnerne tiltog, rygestop-aktiviteterne blev mere synlige og skolerne, arbejdspladserne m.fl. hørte mere om forebyggelse. Næppe nogen tvivler på, at det er positivt at forebygge sygdom. Næppe nogen ønsker sig syg, og de fleste mennesker vil gerne have et godt liv - selv om der sikkert ikke er enighed om hvad der er "godt" og hvad der er "dårligt", når det gælder vores daglige liv. Igennem store dele af mit aktive liv som læge har jeg arbejdet med forebyggelse, og jeg må desværre bedrøve en række entusiaster, der måtte tro, at sygdomsforebyggelse er et begreb, der blev opfundet for lidt over 10 år siden. Det danske sundhedsvæsen har igennem årtier gjort en meget stor indsats for at forebygge sygdomme. Tænk blot på de praktiserende læger og deres enorme indsats: De har foretaget forebyggende børneundersøgelser, har taget celleprøve fra livmoderhalsen for at forebygge livmoderhalskræft, har foretaget forebyggende undersøgelser af gravide, har forebygget sygdomme ved samtaler med deres patienter - og tænk blot på læger, tandlæger, klinikassistenter, tandplejere og sundhedsplejersker, der i skolesundheds-tjenesten og børne-tandplejen har forebygget en række sygdomme og tandsygdomme. Samtidig har fysioterapeuter og ergoterapeuter gjort deres uvurderlige indsats for at forebygge forværring af forskellige sygdomme. Desuden skal vi ikke glemme et glimrende vaccinationsprogram, som tilbydes alle borgere i dette land - gratis. Men forebyggelse af sygdom kræver aktiv medvirken af ethvert menneske. Man bliver ikke bare sådan hentet og kørt til lægen for f.eks. at blive vaccineret eller få lavet en prøve af lungefunktionen. Man må selv yde en indsats, selv bestille tid, selv kunne se det positive i at forebygge sygdom - og selv handle efter lægens, sygeplejerskens, sundhedsplejerskens eller fysioterapeutens råd. Ekspertisen i form af rådgivning findes, men indsatsen må enhver selv gøre. Fra 1. januar 2007 overgår en række af de forebyggende tilbud til alle landets indbyggere til kommunerne. Denne forpligtelse er lige nu forankret i amterne. Det er en administrativ reform, som vi alle vil opleve, men uanset om fx rygestop-aktiviteter udbydes af et amt eller en kommune, så er det fortsat vores egen indsats, der tæller. Hvidovre Kommune er på forkant med udviklingen. Kommunens politikere har allerede vedtaget en klar politik på dette område, og den er særdeles visionær. Sammenlignet med en række andre kommuner kan vi i Hvidovre godt se os selv i spejlet. Den vedtagne politik kan findes på internettet via kommunens hjemmeside, så enhver vil kunne læse tanker, visioner og planlagte tiltag.