Musical over musikken fra "Queen"
"Rock" og "talent" er kodeordene når "Innuendo" spilles i Medborgersalen den 14. september
Rockgruppen "Queen"'s musik er omdrejningspunktet, når Sprøjtehusteatret optræder med musicalen "Innuendo" - som gæster hos Hvidovre Ungdomsskole - i Medborgersalen. Forestillingen vises torsdag den 14. september kl. 20.00, og der er allerede godt gang i billetsalget. Èn af initiativtagerne til "Innuendo", Anders Plovdahl, er Hvidovredreng og har bl.a. trådt sine lærdomssko hos netop Hvidovre Ungdomsskole. Nu står han i spidsen for den utroligt talentfulde musicalgruppe. Forestillingen spilles også for skoleklasser torsdag formiddag, og her er salen allerede godt booket. Men der er chance for at "almindelige" borgere kan få en billig, fantastisk oplevelse. Billetterne koster nemlig kun 100 kr. pr. person. "Innuendo" handler om en mand og hans svære valg mellem sin kærlighed til musikken og sin kærlighed til kæresten. Billetter kan købes hos Hvidovre Ungdomskole, Næsborgvej 90, tlf. 36 47 26 50. ark