Bankoen lever stadig...
Og i bedste velgående endda - praktikant Malou Mønster har været i Medborgersalen tirsdag aften
Det er bankoaften i Medborgersalen. Det er godt besøgt - 200-250 mennesker, unge som gamle, flest kvinder, men dog også et par mænd. Luften er tyk af røg, for der bliver røget igennem, som koncentrationen stiger. Når spillet er i gang er der helt stille. Så stille at man, i det her tilfælde, kan høre et bankolod falde til jorden. Præmierne er vin, kaffe, chokolade, gammel dansk og penge. I de 30 sekunder der er mellem hver plade, snakkes der lystigt med sidekammeraterne, men ikke om banko. - Hvad havde hun i kufferten i går?, spørger en spiller en anden, og henviser til det populære tv-show "Deal, no deal", som sendes på TV2. - 400.000 kr., svarer en anden, og forsætter: - Men hun tog de 180.000, hun blev tilbudt, siger spilleren og ryster på hovedet. De, der har prøvet det før, - de professionelle - kan godt lide at have tingene i orden: Overstregningstuschen ligger til højre, vandglasset står til venstre, og de har ofte medbragt frugt, da de skal være der i et par timer - mindst. De har også en slags stang med en magnet i enden, så når pladen er spillet færdig, og brikkerne skal samles sammen, kører de stangen hen over pladen. Så hænger alle brikkerne fast på stangen, som puttes ned i forklædet, der er rundt om livet. De "almindelige" spillere derimod skraber bare brikkerne hen til kanten af bordet, og ned i hånden. - Vis dog hensyn!, mumler en spiller vredt, da en kvinde midt i et spil, går hen mod udgangen i stiletter, der siger "klik-klak" mod gulvet. Der er grupper, der mødes hver gang, og der holdes regnskab på, hvor mange gange de forskellige hver især har fået banko, ved enten 1 række, 2 rækker eller pladen fuld, med en streg på et lap papir. Man kan altid kende en bankovinder i slow motion. Et smil breder sig langsomt i ansigtet, da de hæver armen triumferende, og siger: "Banko!" Men man skal være hurtig, hvis man har banko. - Banko!, råber en kvinde, men opråberen har sagt det næste tal. Resten af salen råber: - Nej, hun nåede det ikke! Konkurrenceminded er man, selvom man er fyldt 60 år. Da vi lukker døren, hører man: "Han har ikke rystet posen!" fra en kvindelig spiller om opråberen, da spilleren ikke får det tal, hun ville have.