Rygeforbud - hvem og hvor...?

Artiklens øverste billede

Kommunenes totale rygeforbudspolitik er blevet lidt af en farce, hvor tilhængere og modstandere melder sig i debatten. Og et gennemgående røgslør viser sig at indeholde bunker af ubesvarede spørgsmål om hvem, hvad og hvor denne rygepolitik egentlig skal iværksættes... Totalt rygeforbud er en klar udmelding, og dette har borgmesteren også meldt ud på landsdækkende tv. Men snakken går blandt menige på muligheden for at søge dispensation eller ej? Hvad skal man stille op med et eventuelt omsætningstab grundet færre gæster og tabt salg af røgudvekslende varer? Som tidligere belyst, menes det at foreninger, som til dels lever af bankospillende rygere, vil lide et stort økonomisk tab - Hvidovre Bankos ansøgning om dispensation blev med stor enighed afvist på KB-mødet forrige tirsdag. Hvidovre Pensioninstforenings formand, Mogens Olsen, mener endda at deres aktiviteter trues på eksistensgrundlaget, hvor 80-90% af medlemmerne rammes af forbudet. Hvad gør forpagterne af de forskellige caféer og restauranter i de offentlige bygninger? Hvad for et forbud Direktør Michael Christensen, Hvidovre Fodbold A/S som står for driften af Stadionrestauranten fristes til at spørge; - Hvilket rygeforbud? Med kommunen som direkte udlejer og os som lejere har vi intet modtaget angående et rygeforbud. Men debatten er da i fuld gang, og vi bliver hver dag spurgt om der må ryges eller ej i lokalerne. Forleden dag stod en mand og skoddede en helt ny smøg ude i kulden, men der måtte jeg lige hive fat i ham, og fortælle at man godt må ryge i vores lokaler - indtil videre. Emnet er også omkostningtungt i forhold til de arrangementer, som er en vigtig del af restaurantens omsætning, og der spår Michael Christensen en nedgang af henvendelser om leje af lokalerne til festligt brug. Men samtidig efterlyser han spørgende håndhæverne af forbudet. -Skal vi agere landsbytosser eller stiller kommunnen med folk? For vi har da hverken tid eller ressourcer til at fare rundt på stadion under eksempelvis fodboldkampe og håndhæve de nye regler. I Frihedens Idrætcenter under ledelse af Allan Rønberg ser situationen anderledes ud, idet man allerede har rygeforbud på arealerne, dog ikke i restaurationsmiljøet og i skøjtehallen. Allan Rønberg kan da også se en problemstilling i netop håndhævelsen af forbudet under ishockeykampene, og der vil muligvis være et økonomisk tab, men det vil han ikke spå om på nuværende tidspunkt, da dette først kan påvises efter tiltagets start 1. januar 2007. Keung Yao som driver restauranten Halvleg i idrætscenteret har ligesom Michael Christensen heller ikke modtaget præcise direktiver fra kommunen, men agter med sikkerhed at søge dispensation, idet forbudet selvfølgeligt vil få konsekvenser for omsætningen. Keung ser ikke problemet i cigaretsalget, men er mere bekymret for de selskaber som lejer sig ind. - Forestil dig en 30 års fødselsdag uden rygere, hvor fødselaren ikke må ryge en cigar ved bordet, det er yderst uheldigt, pointerer restauratøren. Både Michael Christensen og Keung Yao er også placeret i et dilemma, hvor de ikke ved om de bogstavelig talt er købt eller solgt. Hvad med alle de planlagte arrangementer såsom konfimationer ude i nær fremtid? Regner lejerne med at de må ryge - og aflyser på grund af forbudet? De to restauratører kan ikke svare deres kunder, når spørgsmålet kommer - venter på et endeligt regulativ. Totalt totalforbud Kultur -og Fritidsudvalget venter ligesom deres lejere på et endeligt regulativ fra forvaltningen. - Jeg har heller ikke modtaget noget, fastslår Allan Fredskov, som godt kan se problematikken overfor de forskellige restauratører i kommunens lokaler. Fra kommunaldirektørens side er der ingen tvivl om det totale rygeforbud også i lejede festlokaler til private fester. - Jamen, der er da rygeforbud, idet man dagen efter skal kunne færdes i lokalerne ugeneret af røgen fra gårsdagens gæster. Og det er helt klart lejeren som skal håndhæve forbudet overfor brugerne, fastslår Jens Frederik Jørgensen. Der er ved at blive skrevet et notat til alle lejere/forpagtere/ledere af offentlige bygninger, som vil ligge færdigt i uge 50 - så forpagterne kan give klar besked til deres levebrød - gæsterne - to uger før tiltagets start.bak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.